Kirkens uoverensstemmelse med Bibelen  

Den moderne kirkes handlemåde forekommer ikke at være i overensstemmelse med de hellige skrifter. Afvigelser:  

# Alle de store helligdage eller fester, der opregnes i Bibelen, ignoreres og er blevet erstattet med hedenske helligdage såsom Påske, Jul og Store Bededag.  

# Anmodes om – eller kræves penge – til støtte af kirkens arbejde, hvilket har lidet – om noget overhovedet at gøre med kirkens oprindelige opgave. En sådan praksis er ikke autoriseret i bibelsk lovgivning og er muligvis en kraftig overtrædelse af samme, dersom der opkræves tiende.  

# Møder afholdes om søndagen uden bibelsk bemyndigelse. Der foreligger intet krav i Bibelen om at holde møde i nogen bygning eller på en bestemt dag i ugen. Det faktum, at den første dag i ugen af hedenske religioner er sat af til at tilbede et assortiment af solguder, forstærker blot tilsidesættelsen. I året 321 bestemte Konstantin den Store, at ugens første dag, solens dag, skulle være hviledag. En dødeligs personlige erklæring kan ikke give Guds regler fingeren.  

# Præster og degne i kirkerne udfører ikke pligter, der er pålagt dem i bibelske tekster.  

# Socialisme, kerneprincippet – og en veldokumenteret praksis i den tidlige kirke – er blevet fordømt.  

# Mirakler og anormale kræfter hos mennesker fordømmes som hekseri uden hensyntagen til den realitet, at sådanne fænomener var almindelige i den første kirke.  

# Kirkerne støtter åbent politiske emner, der er i modstrid med de bibelske principper, samt anvender kirkelige ressourcer til sådanne aktiviteter.  

# Kirkerne støtter åbent krig og nationalisme samt anvender kirkelige ressourcer til disse aktiviteter.

# Kirkerne kræver troskab mod en gammel, guddommelig kontrakt indgået med Israels tolv stammer af personer, der ikke er medlemmer af nationen Israel.

# Kirkerne opviser et højt niveau af hykleri ved kun at følge de love, de selv vælger, og ignorere dem, som de bryder, hvorimod de kræver blind lydighed over for alle bibelske love.

# Kirkelige bygninger, øvrighedspersoner, tjenestemænd, vaner, offentlig og privat praksis, finanser, højtideligheder, regler, anmodninger, selskaber, fremtræden og erklærede opgaver er uden noget som helst bibelsk grundlag.

# At føde, klæde og huse de fattige – et grundlæggende bibelsk princip samt kernen i Jesu lære – bliver sjældent praktiseret og da kun med en symbolsk anstrengelse og anvendelse af en ringe procentdel af kirkens fonde og ressourcer. I de fleste tilfælde af sådanne sjældne opvisninger i velgørenhed bliver religiøs indoktrinering udøvet som betaling for disse tjenester.

# Det er ganske almindeligt, at der praktiseres hykleri med hensyn til race, køn, politiske anskuelser, religion, nationalitet, seksuel orientering, finansiel status, social adfærd og filosofi.

# Tankekontrol og dogmatisk tilpasning opmuntres, blind accept forventes, lydighed kræves, og alle afvigende synspunkter og forespørgsler fordømmes. Bibelske krav om bevis for kirkelige doktriner ignoreres. Kærlighed til Næsten er begrænset til dem, som Kirken godtager.

Kommentar

Jeg har godt nok ikke selv udformet ovenstående, men har fundet disse tanker interessante nok til at blive medtaget her. Indlæg til debatsiden er velkomne.

Stig