Hvem er Gud?   

Med fare for at gå tv-serien ”Hvem er Gud?” i bedene vil jeg selv prøve at fremlægge en forklaring, som den velsignede læser af dette efter behag kan forkaste eller præsentere en alternativ og sandsynlig forklaring.
Kirken: Et væsen, Skaberen, usynlig, alvidende, almægtig, hævngerrig og intolerant. Og frem for alt, hvis du ikke får det fortalt, så spørg endelig ikke.

Bibelen:

Bibelens Gud er en familie af højtstående spirituelle væsener, der kaldes Elohim, der ledes af det almægtige og øverste væsen i universet ved navn EL, og som kaldes Fader i Bibelen. Al kraft, kærlighed og substans i universet bliver skabt og kontrolleret af denne familie, og al den kraft, som denne familie besidder, hidrører fra El. Den gud, der skabte livet på denne planet og er kendt som Israels gud, bliver kaldt Jehovah – han er det mægtigste og ældste familiemedlem af Elohim under El og blev til det menneske, der kaldes Jesus.

Opfattelsen af Gud er et spørgsmål om ethvert individs tro, og der er næppe to opfattelser, der er ens. Dette er derfor ikke noget forsøg på meningsdannelse, men snarere at forelægge, hvad Bibelen siger om Bibelens gud.

Hvor mange guder er der?

Det første, der må tages i betragtning, er antallet af guder, der omtales i Bibelen. Dette vil være et tal mellem to og uendelig. Den allerførste gang, ordet ”Gud” optræder i Bibelen, oversættes det fra ordet Elohim, flertalsformen af ordet elowah, i det første vers i den første bog. I dette vers tales der om Elohim, der skaber den kendte verden. Og det er dette ord, der oftest oversættes til Gud i Det gamle Testamente – et ord, der forekommer næsten 4000 gange.

Det ord, der optræder mere end 31.000 gange for at beskrive den mægtigste af Elohim, er Yhovah, der udtales je-ho-va. Det er denne Elohim, der først kontaktede Moses, viste sig for og talte med profeterne og blev den første menneskelige inkarnation af Elohim som Jesus Kristus. Selv om Jehova ikke er nævnt specielt, er han muligvis den Gud, der omtales i forbindelse med Edens Have. Jesus hentyder til et højere væsen end ham selv kaldet Faderen. Dette distinkte forhold relateres her:

1. Korinterbrev 8,5: For selv om der er dem, der kaldes guder, enten i himlen eller på Jorden (ligesom der er mange guder og herrer), (6) så er der for os kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er, og vi i ham, og én Herre Jesus Kristus, fra hvem alle ting er, og vi i ham.

Kraften er fra Faderguden, og handlingen udgår fra Jesus, AKA, Yhova. Derfor er der mindst to distinkte enheder. Der er især et vers, der kunne indikere andre Elohim:

Salmernes Bog 89,6: Thi hvem i Himlen kan sammenlignes med Herren? Hvem blandt de mægtiges sønner kan sammenlignes med Herren?

Og hvad kunne vel være mere tydeligt end følgende?:

Salmernes Bog 82,1: Gud står (midt) i de mægtiges forsamling; Han dømmer blandt guderne.

Mere end noget andet viser dette vers, at der eksisterer mange guder, der regeres af en Øverste Gud. Ordene Gud og guder i dette vers er begge taget fra Elohim, der betyder De Mægtige. Ordet mægtig er taget fra El, der betyder Den Almægtige, Faderen. Verset lyder således:

                     De mægtige står i en familie sammen med Den Almægtige,
                     der står i midten, og Han styrer de mægtige.

Alle vegne er ordet Gud taget fra ordet Elohim. Det er et flertalsord og burde mere rigtigt oversættes ved guder. Men i nogle tilfælde blev oversætterne tvunget til at bruge guderne i flertalsformen, hellere end at referere til falske guder.

1. Mosebog 3,5: For Gud véd, at den dag, I spiser deraf, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil være som guder og kende ondt og godt (fra hinanden).

2. Mosebog 16,11: Hvem er dig lig, o Herre, blandt guderne? Hvem er dig lig i hellighed, du der bør frygtes med lovsange; du, der gør undere? (18,11): Nu véd jeg, at Herren er større end alle guder; thi i det, (ægypterne) gjorde, stod han stolt over dem, (22.28): Du må ikke forhåne guderne og heller ikke forbande regenten over dit folk. (23,32): Du må ikke slutte pagt med dem eller deres guder.

Mosebog 4,28: Og dér skal I tjene guder, værk af menneskehænder, træ og sten, der hverken kan høre, se, spise eller lugte. (10,17): For Yehova jeres gud er er gudernes Gud og herrernes Herre, en mægtig og frygtelig Gud, der ikke er partisk eller tager imod bestikkelse.

Og sådan kan vi blive ved med Joshua 22,22, 1. Samuel 4,8; 28,13; 1. Kongebog 19,2; 20,23; !. Krønikebog 16,25; 2. Krønikebog 2,5; Salmernes Bog 82,6; 86,8; 95,3; 96,4; 97,9; 135,5; 136,2 og 138,1.

Daniels bog endvidere 2,11; 2,47; 4,8; 4,9; 4,18; 5,11; 11,36.

Hvordan ser Gud ud?

Den almene beskrivelse af Elohim kan findes i Det gamle Testamente. En mere detaljeret beskrivelse af Yhovah kan findes i Det nye Testamente.

Elohim

1. Mosebog 1,26: Og Gud sagde: ”Lad os gøre mennesket i vort billede, i vor lighed, og lad det få herredømmet over fiskene i havet, fuglene i luften, og over kvæget, og over hele Jorden og alt, hvad der kryber på Jorden.

Dersom Elohim skabte mennesket i deres billede og lighed, må en Elohim have en krop, arme, ben og lignende dele. Hvor nær den lighed er, kan ikke afgøres her; men det fremgår mere klart af beskrivelserne i Johannes Åbenbaring:

Yhovah, en Elohim

Åbenbaringen 1,9: Jeg, Johannes, der også er din broder og delagtig i med jer i trængselen og riget og udholdenheden med Jesus, befandt mig på den ø, der kaldes Patmos, for at tale om Gud og vidne om Jesus. (10): Jeg befandt mig i ånden på Herrens dag og hørte bag mig en mægtig røst som af en trompet, (11): der sagde: ”Jeg er begyndelsen og enden, den første og den sidste, ^Fodnote  og hvad du ser, skal du skrive i en bog og sende det til de syv kirker i Asien. til Efesos, Smyrna, Pergamos, Thyatira, Sardis, Philadelphia og Laodicea.” (12): Og jeg vendte mig for at se den røst, der talte til mig. Og da jeg vendte mig, så jeg syv gyldne lysestager. (13): Og midt imellem de syv lysestager én som Menneskesønnen, hyllet i en klædning, der nåede fødderne, omgjordet af et gyldent bælte. (14): Hans hoved og håret var hvidt som uld, hvidt som sne, og hans øjne var som en flammende ild. (15) Og hans fødder (skinnede) som fint messing, som om de brændte i en ovn, og hans stemme var som lyden af mange vande. (16): Og i sin højre hånd havde han syv stjerner, og af hans mund udgik et tveægget sværd, og hans fremtoning var som solens stærke skin. (17): Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som en død. Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: ”Frygt ikke, jeg er den første og den sidste.” (18): ”Jeg er han, der lever, og som var død, og se – jeg er i live for stedse, Amen, og jeg har nøglerne til helvede og til døden.

Her beskrives Yhovah, en Elohim, Gud, som havende fødder, et bryst, et hoved, hår, hænder, øjne og en mund. Dette bekræfter, at mennesket virkelig var designet til at se ud som en Elohim.