Din Internet Browser supporterer desværre ikke Plug-ins - venligst opdatér!

Kærligheden

Kærligheden er en kraft uden lige. Kærligheden omfatter alt og alle, og alt, hvad kærligheden rører, føler svimmel­hed, glæde og salighed.

Alt og alle har en indre kerne af kær­lighed. Hvis vi åbner for vore hjerter og giver kærligheden lov til at slippe ud, vil den af sig selv, munter og skælmsk over sin frihed, først lidt tøvende, siden mere dristig, hoppe rundt og ”lave rav” i den.

Nogle mennesker våger skinsygt over denne kerne og reserverer den for sig selv. De er sig selv nok og bliver egoistiske, tåler ikke, at denne skat skal komme andre til gode. Men kærlighe­den er som en stueplante; den skal have luft, vandes passende og gødes med jævne mellemrum. Ellers visner den, hvorefter mennesket føler tomhed og kulde.

Da kan disse stakkels mennesker ka­ste sig ud i en håbløs jagt efter en svag afglans af det tabte – i form af fysisk kærlighed – til et andet menneske, til materielle goder, kun for at opdage, at hver gang målet er nået, og tilfredshe­den har indfundet sig, følger en afmat­telse, en ligegladhed og fornyet tomhed.

Den sande kærlighed topper aldrig, men bliver ved med at vokse. Så nær din iboende kærlighed, hjælp selv med til at give den udtryk gennem dine tanker, ord og handlinger.

Kærligheden helbreder alt. Sindet, legemet, sjælen. Indse Kærlighedens kraft, og mæt dit sind med den i den

grad, at den udfolder sig som en blomst, hver gang du møder nogen eller noget uden for dig selv. Da vil den rense dig, indtil du bliver dens tro tjener og helt glemmer dit eget ego.

Kærligheden holder alting sammen, nærer og vedligeholder alt. Kærlighe­den skaber ustandseligt – den kan sim­pelthen ikke lade være. Kærligheden får ustandseligt nye ideer, som den arbej­der på at føre ud i livet. Kærligheden inspirerer os, og den, der lytter og adly­der dens bud, bliver stadig mere velsig­net for hver gang.

Hvor to eller flere er sammen i en­drægtighed og kærlighed, beder og pri­ser og handler i kærlighedens tjeneste, får Kærligheden ny styrke. Kærligheden er et overflødighedshorn. Der er ikke det gode, den ikke lader ske for dig – hvis du giver dig den i vold. Den stilner sorg og smerter – også fysiske. Dens helbredende kraft kalder vi mirakler, når for eksempel Jesus helbreder en spe­dalsk. Men vi mennesker – alene eller i flok – kan gøre lidt af det samme, når vi hengivent opgiver vort ego en stund og bare lader Kærligheden strømme frit.

Forstå din opgave i dette liv. Brug de evner, du har, og finpuds dit virke. Da har du opfyldt din bestemmelse. Da bliver du belønnet over al måde.

Hvordan kan vi forstå Kærligheden? Det er ikke os mennesker beskåret. Men mon ikke vi kan sætte lighedstegn mel­lem Kærligheden og Vorherre?

Stig