Din Internet Browser supporterer desværre ikke Plug-ins - venligst opdatér!

Hvem skabte mennesket?


Kilde: www.halexandria.org/dward359.htm >
(Hele filen kan også downloades fra "Diverse downloads").

Nibiru er ikke sådan at slå ihjel. Den spøger stadig. På ovennævnte hjemmeside finder man særdeles interessante oplysninger. Denne artikel bør sammenholdes med to andre her i bladet, nemlig ”En hårrejsende historie” og ”Politisk styring af ET tilstedeværelsen”. Tilsammen giver de – synes jeg – et fuldt dækkende billede af hele UFO-sagen og de skjulte motiver, der ligger bag de politiske handlinger og krige, der føres i dag. Stig.

Hvad er Halexandria Foundation?

Det er en Fond, der har viet sig til at give andre mennesker viden og forståelse af sig selv og af universets love for at kunne træffe sådanne valg, der er til gavn for dem selv og den verden, de lever i. Det hedder bl.a. i deres programerklæring, at ”det drejer sig om værdier. Efterhånden som vi indretter os efter nye paradigmer (får en udvidet forståelse og syn på verden og hele tilværelsen), er en væsentlig ingrediens for vor overleven og vort velbefindende uddannelse. En mangel på viden eller forståelse vil uundgåeligt resultere i uønskværdige konsekvenser.”

”En skrækkelig dag for 1600 år siden gik mange århundreders visdom op i flammer. Det store bibliotek i Alexandria brændte ned.”

Halexandria Foundation omfatter fire større institutioner. Mange mennesker ofrer tid på sagen. Sponsorer giver økonomisk støtte. Andre – Champions – arbejder med offentliggørelse og udbredelseaf oplysning. Så er der Companions, der sørger for adgang til offentlige og private bog- og andre samlinger. Guardians (”beskyttere” samt medlemmer af Round Table) tilvejebringer råd og visdom.

Hovedartiklen

har til overskrift: Er de udenjordiske, der først kom til Jorden, her stadig? Den er skrevet af Dan Sewell Ward. Om Zecharia Sitchin skriver han:

Zecharia Sitchin har givet os en fascinerende dokumentation for eksistensen af udenjordiske i menneskets historie. Disse er beskrevet i gamle sumeriske tekster (fra cirka 1500 til 3500 BCE (Before Current Era – før den øjeblikkelige æra) som værende Annunakier – ”de, der kom fra Himlen til Jorden”. Ifølge Sitchin skabte Annunakierne mennesket for omkring 250.000 år siden og var derefter kraftigt involveret i menneskehedens historie i tiden forud for Kristus. Blot ét eksempel: Første Mosebog kan bedst tydes på sammenhængende måde ved at inkorporere den gamle sumeriske beskrivelse af Annunakierne.

Er de her stadig?

Dernæst behandler Ward spørgsmålet: Hvorfor kom de egentlig til Jorden? Andet spørgsmål: Er de stadig på planeten Jorden i dag?

Ward fortæller, at ifølge Sitchin kom de udenjordiske til vor planet for omkring 485.000 år siden. De antages at komme fra planeten Nibiru – en planet der skulle kredse om Solen i en kraftig elliptisk bane med en omløbstid på 3600 år. Planetensperihelion (det nærmeste, den kommer Solen) menes at være i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter – i en afstand af 2,75 AU (astronomiske enheder – eller 2,75 gange afstanden fra Jorden til Solen = ca. 400 millioner km).

Annunakierne er en race, der lever yderst længe, muligvis 500.000 jordiske år eller 140 ”Nibiru år”. Begivenheder hos Annunakierne forløber meget langsomt i forhold til menneskets hektiske liv. Efter at de første annunakier kom til Jorden, var den første bemærkelsesværdige hændelse opdagelsen af guld 36.000 år senere. Dette førte til en mission til Jorden for at udvinde guld af havvand for groft regnet 445.000 år siden. Dette første tiltag blev ledet af en annunaki ved navn EA, der antog navnet EN.KI (jordens Herre).

Guldtørst

Efter at den første ekspedition havde vist sig ikke at kunne producere den forventede mængde guld, påbegyndte man en udvidet operation, denne gang under kommando af EN.LIL.

Den oprindelige udvinding af guld fandt sted i Mesopotamien ved den nordlige ende af den persiske havbugt. Den nye plan gik ud på at udvinde guld af jorden i Sydafrika, der i de sumeriske tekster kaldes AB.ZU – derefter sende det tilbage til Mesopotamien og så transportere guldet til Nibiru. Enki fik myndigheden over Afrika (herunder Ægypten), medens Enlil havde kontrollen over Mesopotamien og overopsynet med Jord missionen.

Behov for slavearbejdere

For rundt regnet 272.000 år siden gjorde de annunakier, der møjsommeligt arbejdede i guldminerne i Sydafrika, oprør. Løsningen kom, da Enki foreslog at skabe ”en primitiv arbejder” til at udføre arbejdet i stedet for annunakierne. Faktisk foreslog Enki: ”Lad os danne mennesket i vort billede, i vor lighed.”

Herefter skabte Enki og hans halvsøster, Ninki, mennesket, Homo sapiens sapiens, ved hjælp af genetisk manipulation udelukkende med det formål at skaffe minearbejdere til guldminerne. Mennesket blev skabt ved at krydse Homo erectus med en udenjordisk!

Ninki selv var rugemor for det første menneske og kaldte det ”Lulu”. Senere blev der benyttet ”fødselsgudinder” (kvindelige annunakier) til at producere flere arbejdere. Denne løsning var kun en begrænset succes, fordi Lulu’en var en hybrid og ude af stand til at avle (ligesom muldyret, en krydsning mellem en hest og et æsel, ikke kan reproducere sig selv). Og eftersom ”fødselsgudinderne” blev trætte at konstant at være gravide, blev Enki og Ninki tvunget til at ændre Lulu’s genetiske struktur, for at den kunne reproducere sig selv. De skabte derfor ”Adama”. Dette skridt blev imidlertid taget uden Enlil’s vidende.

Edens Have - et forsøgslandbrug

Med tiden blev mange af Luluerne ført til Mesopotamien for at arbejde med landbrug og bistå annunakierne i deres bestræbelser for at skaffe føde til sig selv og deres nye arbejdere. Ifølge de sumeriske tekster skabte Enlil E.DIN – et særligt sted, hvor nye arter af spiselige afgrøder kunne udvikles og senere tages i brug. Luluerne blev placeret i E.DIN; men uden at Enlil havde hørt om Luluernes nyligt erhvervede evne til at formere sig.

Da det synlige resultat blev øjensynligt selv for Enlil; da Luluerne effektivt havde spist af Kundskabens Træ om godt og ondt (det vil sige seksuel viden), blev følgen, at Adama’erne blev udvist fra E.DIN. På samme tid var Enki den gud, der gav den nu hjemløse Adam og Eva klæder. Faktisk kan dualiteten hos 1. Mosebogs gud forklares gennem Enlil og Enki’s ofte modstridende aktioner. Selv Jesuitterne i den katolske kirke er begyndt at anerkende den realitet, at der optræder mindst to guder i 1. Mosebog. Annunakiernes eksistens som ”guder” forklarer også versene 1:26, 3:22, 6:2 og 6:4.

Hvad siger videnskaben i dag?

Den videnskabelige bekræftelse af, at mennesket blev skabt af Homo erectus (det oprejste menneske) for ca. 250.000 år siden, kommer fra to kilder. Den første kommer fra Cann et al (1987), hvori mitokondrisk DNA (en form for DNA, der kun overføres af moderen) var blevet anvendt til at postulere, at en eneste kvinde, der levede i Afrika for ca. 250.000 år siden, blev stammoder for ethvert menneskeligt væsen, der nu lever på planeten. Senere har Dorit et al (ordet et al betyder med flere) ikke fundet nogen ”intraspecific polymorphism” [gradvis udvikling] overhovedet i noget gen arvet fra faderen. Disse forskere konkluderede, at en dato for den første mandlige forfader kunne fastsættes til cirka 270.000 år BCE (før den nuværende æra).

De gamle sumeriske tekster beskriver ligeledes i detaljer de begivenheder, der førte til den i Bibelen omtalte Syndflod og store oversvømmelse (cirka 11.600 år BCE) samt menneskets historie gennem årene ned til Abraham og hans barnebarn Jakob. Man har fundet, at den sumeriske version bekræfter 1. Mosebog i ét og alt, og den har faktisk givet en meget mere detaljeret beskrivelse af de bibelske begivenheder. 1, Mosebog er i mange henseender en opsummering af de langt ældre sumeriske tekster.

Sitchin er kommet med ekstensiv dokumentation til bekræftelse af de sumeriske tekster og deres tydning gennem moderne videnskabelige opdagelser. Disse sumeriske tekster er allerede tilgængelige (f.eks. af Dalley, 1989). Bbekræftelsen gælder især den sumeriske Enuma Elish, der beskriver skabelsen af vort solsystem på en videnskabeligt sammenhængende måde.

Bibelen bekræfter

De sumeriske tekster, der beskriver detaljerne i menneskehedens ældste historie, lægger et stort eftertryk på den kendsgerning, at guld tilhørte guderne (det menneskelige udtryk for Annunaki). I denne henseende er det værd at bemærke sig 1. Mosebog 2:11-12, hvor Gud efter at have skabt himlen og jorden og anbragt mennesket i Edens have (men før skabelsen af Eva). I disse to vers bliver vi informeret om, at der eksisterer guld i Havilah, samt den kendsgerning, at ”guldet i det pågældende land er godt”. Dette støtter de gamle sumeriske tekster, hvor de tillægger guldet en overvældende betydning for annunakierne.

Spis dig til paranormale evner!

Herefter følger en meget interessant, men også særdeles videnskabelig gennemgang af ”Livets Træ”, som måske vil blive bragt som en særskilt artikel i UK en anden gang. Den behandler superledning i adskillige metaller, ”det hvide guldpulver”, der kan indtages og sætte et menneske i stand til at kunne telepatere, levitere eller bilokere (være to steder på én gang), projicere sine tanker ind i et andet menneskes sind, helbrede ved håndspålægning og rense eller bringe en død tilbage til livet inden for tre dage efter døden. Den næsten uundgåelige konklusion er, at annunakiernes formål med at komme til Jorden var at få fat i disse mono-atomiske grundstoffer for at kunne indtage dem og således blive i stand til atfå evnen til at udføre alle de utrolige gerninger, der er beskrevet i seks år-hundreders litteratur og filosofi.

Men annunakierne mistede kontrollen over menneskene, efterhånden som der skete en befolkningseksplosion. Så er spørgsmålet bare: Er annunakierne stadig at finde her på Jorden, og udfører de stadig minedrift for at få fat på de værdifulde grundstoffer?

Tre muligheder

1)  Annunakierne tog af sted og kommer ikke tilbage. 2) De er her stadig (og har altid været det), men holder sig borte fra rampelyset. 3) De rejste bort, men kommer tilbage (og bliver nok ikke særlig glade for, hvad der er sket hernede i løbet af deres sabbatår).

I øjeblikket er der ikke noget bevis for deres tilstedeværelse. Dette gælder især, når man tager i betragtning, at de har været til stede i store mængder og var komplet involveret i menneskets affærer lige fra skabelsen af mennesket til så sent som på Aleksander den Stores tid. Sitchin erklærede i 1985, at lige fra Aleksanders død i 323 BCE [f.Kr.], ”har menneskenes krige været menneskenes alene.”

Men Sitchin har også erklæret (1995): ”Jeg har aldrig skrevet, at de er taget af sted nogensinde.”

Kontrol over menneskene

I oldtiden var menneskeheden yderst lille i forhold til i dag. Den må derfor have været meget lettere at kontrollere af nogle få hundrede guder. I dag er vi ligesom en enorm masse hærmyrer, som intet kan standse.  Dertil kommer, at selv om annunakierne har en særdeles lang levetid, er de særdeles dødelige. Dette siges ganske eftertrykkeligt i ”Den ægyptiske Dødebog” (Budge, 1967, side 89), der indeholder historien om Isis og Ra. Det fremgår også af utallige eksempler i de sumeriske tekster (Sitchin, 1985).

Rivalisering indbyrdes

Dernæst må vi tage den kraftige rivalisering mellem annunakierne i betragtning, Enkil kontra Enlil, Marduk kontra Ninurta, mellem forskellige fraktioner i adskillige større krige (fra ”Titanernes kamp” til den første og anden ”Pyramidekrig”. Dertil kommer gudinden Inannas forsøg på at tage magten ved flere lejligheder. Men Ninki var den primære fredsmægler.

Der opstod et behov for at nedtone åben krigsførelse og gå under jorden. Der er referencer i oldtids litteraturen til, hvordan menneskene lejlighedsvis gjorde indsigelse mod at blive brugt som kanonføde i deres krige, og derfor kan den rene og skære nødvendighed have tvunget annunakierne til at kontrollere menneskehedens affærer uden dens vidende. Desuden er der en afgjort mulighed for, at de fortsatte krige på vor planet bliver iværksat eller inspireret af skjulte magter og råd, der muligvis inkluderer fraktioner af annunakier.

Tiden løber løbsk

Der består også den mulighed, at annunakierne erkendte den utrolige hast, hvormed mennesket gjorde fremskridt. Hvis en typisk annunaki kan leve mere end 400.000 år, medens mennesket lever groft regnet 80 år, giver dette et multiplum på 5000. Så hvis et menneske sover 8 timer, betyder det så, at en annunaki sover cirka 4½ år? Og hvis annunakiernes personlige vækst måles ved deres historie, kunne man udlede, at annunakiernes tid er yderst forskellig fra vor.

Forfattere som Ferguson (1995) og Frissel (1994) mener, at den hastighed, hvormed menneskeheden udvikler sig, er yderst sjælden i universet og muligvis følgen af en helt vild succes som interplanetarisk eksperiment bragt i stand ved dengenetiske manipulation (da Enki og Ninki krydsede Homo erectus og annunaki. Som sådan kunne menneskeheden frembyde en alvorlig trussel for en race, der antagelig kunne sove igennem en II. Verdenskrig. Der er også den implikation, at vor spirituelle vækst foregår yderst hurtigt, og det kan have til følge, at annunakierne er motiverede til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at holde os nede på jorden.

Lao Tse, Konfucius, Gautama Buddha og Zoroaster blev alle født i århundredet mellem 550 og 650 BCE. Sammen med dem fødtes filosofier og religiøse lærdomme, der for første gang adskilte sig fra tilbedelsen af guder og gudinder og blev mere involverede i dybtgående filosofier om en universel gud. Set fra dette synspunkt er guderne i Mosebøgerne ikke universets gud, men i stedet en beskrivelse af Enki og Enlil – og i en mindre grad de øvrige annunakier.

Lao Tse, Konfucius, Gautama Buddha og Zoroaster blev alle født i århundredet mellem 550 og 650 BCE. Sammen med dem fødtes filosofier og religiøse lærdomme, der for første gang adskilte sig fra tilbedelsen af guder og gudinder og blev mere involverede i dybtgående filosofier om en universel gud. Set fra dette synspunkt er guderne i Mosebøgerne ikke universets gud, men i stedet en beskrivelse af Enki og Enlil – og i en mindre grad de øvrige annunakie

Filosofier som gave?

Var de dybere filosofier, der opstod omkring det sjette århundrede f.Kr. et tilfælde, en hændelse inspireret af en universel Gud, eller var det måske en gave fra Enki og/eller Ninki? Husk, at Ninki med stor sandsynlighed er det oprindelige brændpunkt for de matriarkalske, gudindereligioner, der blomstrede for titusinder af år siden, indtil Kreta sluttelig blev ødelagt cirka 1250 f.Kr., da den sidste ”officielle” version af gudindereligionerne blev tvunget til at gå under jorden.

Adskillige racer i menneskehedens historie er brat forsvundet fra scenen efter at have etableret en blomstrende og ofte fremfusende kultur. Adskillige mellemamerikanske kulturer såsom Olmekerne, Toltekerne og Mayaerne, der var ret isolerede fra andre indflydelser, synes simpelthen at være forsvundet en dag, efterladende deres byer og verdslige goder intakte. For eksempel lader Teotihuacan til at være blevet forladt cirka 200 f.Kr. En forklaring på, hvordan sådanne kulturer simpelthen kunne falde bort, kan muligvis afledes af den fjerede slangegud for Mexico og Centralamerika, Quetzalcoatl. Ifølge Sitchin (1900-2) var Quetzalcoatl ingen anden end den sumeriske guddom Ningishzida, en af Enki’s yngre sønner og en af de mest fredelige annunakier. Quetzalcoatl identificeres også som den egyptiske gud Thoth. [Og han var så igen identisk med Enoch! (Stig)].

(I denne sammenhæng antages Marduk at være Ra, Enki er Ptah, og Inanna er Isis. Denne krydsidentifikation bliver så brugt til at forbinde Isis/Ra konflikten og myterne med dem om Inanna og Marduk. Det lader også formode, at Marduk ikke længere optræder på scenen!). [Hvilket tidsfæster Marduks bortgang (?) til omkring år 2000 f.Kr., hvorefter menneskehedens krige ikke længere skulle være igangsat af annunakier?

Eftersom visdommens gud, Enki, var ekspert i genetik, ingeniørarbejder, arkitektur (inklusive hellig geometri), livsvidenskaber (inklusive hvordan man opvækker døde) og andre sådanne discipliner, gik meget af denne visdom og kundskab øjensynligt videre til hans søn, Quetzalcoatl/Ningishzida/Thoth, der meget muligt var den eneste værdige modtager set fra Enki’s synspunkt. Quetzalcoatl kan derfor være en annunaki, der stod på menneskets side, og han kan have hjulpet til væksten, oplysningen (og måske også himmelfarten?) af de mennesker, der var under hans indflydelse – kulturerne i Mexico og Centralamerika, i tilknytning til det gamle Ægypten (specielt de gamle og mellemste kongedømmer), hvor Thoth kan have forsynet dem med lignende esoterisk viden.

Moses og Thoth

Særlig Moses blev sammenlignet med Thoth i et værk fra det andet århundrede f.Kr. af den judæisk-græske filosof Artapanus, der gav profeten æren for en række ”videnskabelige” opfindelser (Hancock 1992). Således kan Moses’ evne til at lave Pagtens Ark – fra hans tid som en ægyptisk prins – være kommet direkte eller indirekte fra Thoth! Hudson (1994) tror for eksempel, at Moses brugte tiden oppe på Sinai bjerget til at bygge et støberi og skabe Pagtens Ark. Tydeligt nok gør hans behov for derefter at gå med et slør for ansigtet på grund af større forbrændinger i ansigtet dette til en levedygtig betragtning. Desuden skulle Moses ned fra bjerget bringe ”stentavler og en lov og bud, som jeg har skrevet, så at du kan lære dem fra dig.” (2. Mosebog 24.12). ’Stentavlerne’ var utvivlsomt Pagtens Ark, som Moses havde lavet på bjerget, der var dækket af skyer i seks dage, ligesom der blev set en ”fortærende ild“ på toppen af bjerget (2. Mosebog 24.17).

Under de spanske conquistadorers erobring af Mexico og Peru blev en absolut fænomenal mængde af guld og sølv taget og sejlet tilbage til Spanien. Mængden af guld og sølv, der blev ”uddraget” fra Inka imperiet, anslås til at være mere end 60 millioner unser guld (1700 tons) og 300 millioner unser sølv (8500 tons)! Og spanierne troede aldrig på, at det var lykkedes dem at finde El Dorado, moderåren til alt guldet.

Hvis guld var så utrolig værdifuldt for annunakierne, hvorfor fandtes da dette overvældende overskud af guld i Mexico og Peru omkring 1500 f.Kr.? Havde annunakierne ikke foretaget en opsamling i de foregående århundreder? Var der indianske minearbejdere stadig aktive med at indsamle guld, selv om der ikke var en gud i nærheden til at kræve den fortsatte produktion? Husk lige, at det sydamerikanske territorium under Inka kejserdømmet stod under Ishkur’s kontrol, Ishkur er identificeret som Viracocha. Der var en klar afmærkning mellem Quetzalcoatls og Viracochas territorier. Viracocha/Ishkur, ”krigsguden”, kan have skubbet Quetzalcoatl/Thoth/Ningishzida til side på ét punkt – hvilket kunne gøre rede for legenderne om Quetzalcoatls afrejse fra Centralamerika og hans løfte om at vende tilbage (muligvis i 1987?). [Dr. Hurtaks møde med Thoth/Enoch fandt sted i 1973!].

Men det faktum bliver tilbage, at operationerne i Sydamerika ikke kom den menneskelige befolkning til gode.

Ishkur var ikke den slags annunaki, der satte slaverne fri og holdt op med at kræve det guld, der ”tilhørte guderne”! På den anden side – og dette kan være kritisk og vigtigt – kan annunakierne have haft ringe interesse i gult guld, væsentligt guld i dets metalliske tilstand. Dersom det mono-atomiske guld (sammen med mono-atomisk rhodium, iridium osv.) var, hvad guderne virkelig var interesseret i at få fat i, så kan det gule guld være blevet anset for at være et spild- eller biprodukt i forbindelse med udvindingen af de mono-atomiske elementer, den senere så overordentligt vigtige Pagtens Ark. Derfor behøver overskuddet af guld i de gamle mexicanske og Inka imperier ikke nødvendigvis indebære, at annunakien ikke var til stede. Med andre ord – Inkaernes gule guld var ikke ”godt” guld.

Hoagland (1994) er kommet frem med en fascinerende tanke i sin analyse af det såkaldte ”ansigt på Mars” i Cydonia området. Regionen inkluderer, hvad der synes at være pyramider anbragt i præcise vinkler i forhold til hinanden og til selve ”ansigtet”. Det er vægtige tegn på kunstige konstruktioner udført af intelligente væsener på Mars på et vist tidspunkt. Og ligheden mellem disse strukturer og dem i Sumeria, Egypten og Mexico (f.eks. Teotihuacan) antyder en forbindelse mellem dem, hvilket kan implicere de rumrejsende annunakier. Nylige afsløringer har ligeledes ladet formode bygninger på månen.

Bygningerne på Mars og på Månen er og er måske ikke aktive i øjeblikket, men med den begrænsede mængde af oplysninger, der er til rådighed, kan dette ikke klarlægges på hverken den ene eller den anden måde. Imidlertid er det sandsynligt, at sådanne bygninger kan være en base eller et mindre forsøg på kolonisering i fortiden, og der er visse tegn (Sitchin, 1990-1) på nylige aktiviteter på Mars. Imidlertid kommer sådan noget ind under den samme kategori som rapporter om UFOer.

Love indføres.

De indbyrdes krige mellem annunakierne har manifesteret sig på en mangfoldighed af måder. Dette indbefatter emner som forskellige filosofiske synspunkter med hensyn til love og regler. Medens for eksempel de oprindelige sumeriske såkaldte love faktisk var regler for adfærd (”drag omsorg for enker”, ”snyd ikke arbejderne” osv.), så indførte Marduk siden i detaljer strafudmålinger for forskellige forbrydelser. Hammurabis lovbog gjorde brug af frygten for gengældelse som en motiverende kraft i stedet for det tidligere koncept med at gøre det rette – eller holde sig til Den gyldne Regel.

De forskellige fraktioner af annunakier havde afgjort forskellige måder at operere på. Dette bliver relevant for vor tese, hvis vi spørger, hvem der helt præcis havde kommandoen. Myten om Ra og Isis (eller Marduk og Inanna) beskriver en tid, da Ra var gammel og senil, og hvor Isis arbejdede på at overtage magten. Slutresultatet var, at Isis ”kendte Ra under hans eget navn”, og at Ra ”skjulte sig for guderne, og hans plads i båden gennem millioner af år var tom”. Implikationen heraf er, at Ra blev besejret og mistede sin position i annunaki hierarkiet. Her er det vigtigt at gøre sig klart, at myten er afledt af det 18. dynasti, groft regnet (ifølge Immanuel Velikovsky) perioden med Kong Salomon1 og dronning Hatshepsut af Ægypten (cirka 1000 f.Kr.). Således kan Marduk udmærket have inspireret meget af den babylonske historie (fra 2000 til 1000 f.Kr., men mistede så alt i Ægypten, hvor det gik over i hænderne på ”den store gudinde Isis”. I øvrigt tillagde annunakierne astronomiske konstellationer en betragtelig betydning. De daterede begyndelsen af Nippur kalenderen (den samme som den jødiske kalender) fra 3760 i Tyrens alder, baseret på en massekonjunktion af planeter [Mange planeter på linje]. To årtusinder senere ændrede de kalenderen til Aries tidsalderen. Begyndelsen af den nye tidsalder blev markeret af en astronomisk lige linje af alle de synlige planeter (inklusive Solen og Månen) i marts 1993 f.Kr. – der også er begyndelsen på den kinesiske kalender.

I øvrigt bliver Aries identificeret som Marduk’s planet Mars. Fiskenes tidsalder, der begynder cirka 200 til 600 år f.Kr., identificeres med planeten Neptun, der identificeres med Enki. Dette kunne forklare, hvorfor Fiskenes tidsalder begyndte med filosofferne (Lao Tse, Buddha osv. – omfatter måske tilmed Jesus Kristus). Det kunne også forklare, hvorfor annunakierne ikke træder synligt og pinligt frem – Enki kan have været ved magten. Men til vort brug kan det relevante emne være Vandmandens tidsalder, der traditionelt er associeret med planeten Uranus og identificeret med Abnu, faderen til Enki og Enlil. Hvem der så har ledelsen i det nye årtusinde, er noget tvivlsomt. Her kunne vi påpege, at navnet Inanna betyder ”elsket af Anu”. Og Anu, den gamle gris, var berømt for at overvælde sin oldedatter Inanna med alle slags goder.

Således kan det midlertidige, åbenbare fravær af annunakierne skyldes Fiskenes tidsalder, i hvilken menneskeheden får lidt ånderum til at vokse og udvikle sig. Det kunne også omfatte præsentationen af og de efterfølgende tilgængelige dybe filosofier, der kunne hjælpe os i vores vækst. Samtidig kan Fiskenes tidsalder ende i en meget nær fremtid (om ikke allerede), med det mest sandsynlige tidspunkt 2012. (Imidlertid kommer der en anden spektakulær opstilling af planeter på linje den 8. september 2040, og således kunne denne senere dato være den virkelige begyndelse på Vandmandens tidsalder).

Konklusion og fremtidige implikationer

De akkumulerede beviser gennem adskillige årtusinder støtter kraftigt Zecharia Sitchin’s betragtning, at udenjordiske kom til Jorden for at udvinde guld.  Disse annunakier fra planeten Nibiru skabte og efterfølgende styrede menneskeheden på åbne og væsentlige måder i årtusinder. Baseret på David Hudsons værk bliver det tydeligt, at annunakierne kom til Jorden for at udvinde guld og skaffe sig forsyninger af de værdifulde grundstoffer (såsom rhodium, iridium, sølv og guld) i deres mono-atomiske tilstand for at indtage dem som en metode til at skaffe sig deres kraft og muligvis et eviglangt liv. Desuden er der intet, der tyder på, at annunakierne nogensinde har forladt Jorden. Der foreligger heller ikke nogen kendt motivation til, at de skulle tage af sted. På den anden side er der rimelige og overbevisende argumenter for at antage, at de stadig er på planeten (om end de kunne komme fra enten Mars eller Jordens måne og simpelthen holde sig ude af syne. Imidlertid kunne de tænkes at udøve kontrol bag lukkede døre. Ydermere er det meget sandsynligt, at der findes adskillige fraktioner af annunakier med forskellige mål og planer med menneskeheden, og at disse uenigheder udmærket kunne udmønte sig i menneskehedens affærer.

Vi står nu med to bemærkelsesværdige implikationer. Den første er årvågenhed, med hvilken enhver af os begynder at betragte vor verden og vore samfund fra et anderledes perspektiv. Dette er processen med at evaluere (vurdere) vore paradigmaer (verdenssyn) – vort udsyn på verden, der har udviklet sig lige fra fødslen, og som muligvis indbefatter alvorlige mistydninger – og så tage i betragtning, om vi ønsker at revidere vort paradigma (eller samlede anskuelser). Det er en proces, der kræver, at vi ”lægger mærke til” hændelser i vort liv og anerkender den fundamentale forskel mellem ”guderne” og universets skaber. Den anden implikation er, hvorvidt vi som race kan forvente at se en fornyet åben indblanding af annunakierne i vore liv. Annunakierne har værdsat astronomiske alignments (planeter på linje) som en metode til at bestemme, hvornår visse begivenheder skulle udvikle sig. Spørgsmålet er så: Vil de træde frem og gribe ind på en eller anden måde? Eller vil de bare se til?

Fodnote

1 Følgende skulle være mere korrekt: Kong Salomon var konge af Israel 962-932 f.Kr., hvilket var på tidspunkt med det ægyptiske dynasti. Dronning Hatshepsut af Ægypten i 1490-1468 f.Kr. svarer til det 18. dynasti. (Kirsten-Elisabeth).