Mere end én skabelse  

Hos Jeremias finder vi klare indikationer for, at denne biosfære ikke er det første komplette planetare projekt, der er udført på Jorden.

Jeremias 4,23: Jeg så landet, og se! (det var) tomt og øde, og (jeg så) til himmelen, og dens lys var der ikke mere. (24) Jeg så bjergene, og se! de rystede, og højene blev alle bragt til at skælve. (25) Jeg så, og se! der var ikke noget menneske, og himmelens flyvende skabninger var alle flygtet. (26) Jeg så, og se! frugthaven var en ørken, og dens byer var alle revet ned. Det var på grund af Jehova, på grund af hans brændende vrede.

(27) For således har Jehova sagt: En ødemark skal hele landet blive, og dog vil jeg ikke gennemføre udslettelsen. (28) Derfor vil landet sørge, og himmelen oventil skal blive mørk. Det er, fordi jeg har talt, og (jeg har) overvejet det, og jeg har ikke fortrudt det, og jeg vil heller ikke vende om fra det.

Dersom denne forudgående skabelse ikke omfattede den besynderlige samling af fauna og flora, der omfattede dinosaurer, hvilket klart er bevist i de geologiske arkiver, er vores biosfære mindst den tredje skabelse. Dette ville da gøre rede for eksistensen af og gyldiggøre historierne fra mange kulturer, der går mange tusind år tilbage og forud for den accepterede skabelses ”tidsramme” samt anormale arkæologiske fund.

Esajas 65,17: For se, jeg skaber nye himle og en ny jord, og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil heller ikke komme i erindring.

Det står ikke klart, om dette refererer til den tidligere eller nuværende skabelse; men det skaber klarhed i begge tilfælde.

Ikke den sidste skabelse

Åbenbaringen 21,1: Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere. (2) Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. (3) Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ”Se, Guds telt (tabernakel, bolig) er hos menneskene, og Gud selv vil bo hos dem og være deres Gud. (4) Og Gud vil tørre alle tårer bort fra deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere, for det, som var før, er forsvundet. (5) Og han, som sad på tronen, sagde: ”Se, jeg gør alting nyt.” (6) og han sagde til mig: ”Skriv, for disse ord er troværdige og sande.”

Denne profeti går i opfyldelse efter den tusindårs periode, der følger efter Kristi tilbagevenden. I betragtning af den øjeblikkelige forurenede og ringe tilstand af vor biosfære og de klare indikationer af, at dette tusindårs regime vil finde sted på denne planet, er det kun logisk, at en vis modifikation af vor biosfære vil finde sted efter Kristus’ tilbagekomst. De ødelæggende profetier, der blev givet Johannes i Åbenbaringen, vil forværre tilstanden så meget, at den totale tilintetgørelse af alt liv vil være umiddelbart forestående.

Mattæus 24,22: Ja, blev disse dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst, men for de udvalgtes skyld vil disse dage blive afkortet.

Det passer ikke sammen med Guds elskelige natur eller til menneskehedens bedste, at planeten ikke skulle blive healet hurtigt og bragt tilbage til en oprindelig eller jomfruelig periode med henblik på dette tusindårsrige. Dette kunne betyde, at en større genskabelse af planeten vil finde sted for at opnå dette resultat.


Konklusion:

Den biosfære, vi lever i, er i hvert fald den anden skabelse – eller et terraforming projekt – der fandt sted på denne planet, og muligvis er dette blot ét ud af et ukendt antal tidligere skabelser. Den vil blive delvis omformet for at kunne passe til den tusindårs periode, der følger på Kristus’ tilbagevenden, og derefter fuldstændig genskabt. Den tid, der går dermed, kan ikke bestemmes nøjagtigt på grund af guddommelige væseners anormale forhold til tid. Der foreligger heller ikke noget bibelsk bevis for, at Skaberen gjorde brug af den rent hypotetiske ”Evolutionsteori”, heller ikke et koncept som ”Guddommelig evolution” for at fuldbyrde disse terraforming projekter.