Thoth 6 (af 15)

 Nøglen til magi

Lyt, o menneske, til visdommen om magi.
Lyt til kundskaben om de glemte kræfter.
For længe, længe siden, i menneskets første dage
begyndte krigen mellem mørket og lyset.
Mennesket var, dengang som nu,
fyldt med både lys og mørke;
og medens nogle svajer i helvedes mørke,
fyldte lys sjælen hos andre.

Ja, ældgammel i denne krigsførelse
råder den evige kamp mellem mørke og lys;
men andre er der, som opfyldt med klarhed altid har besejret nattens mørke.
Tappert er den udkæmpet gennem alle tidsaldre
med besynderlige kræfter skjult for mennesket.

Novicer har der været, fyldt med mørke,
der altid har kæmpet imod lyset;
men der findes andre, fyldt med klarhed,
der altid har besejret nattens mørke.
Hvor som helst du befinder dig, i alle tidsaldre og på alle planer,
kender du sikkert til kampen mod mørket.
For lang tid siden
fandt morgenens sole, der nedsteg,
verden fyldt med nat.
Dér, i den fortid, begyndte kampen,
den ældgamle kamp mellem lys og mørke.

Mange på den tid var så fyldt med mørke,
at lyset kun flammede svagt ud af mørket.

Nogle var der, blandt mørkets mestre,
der søgte at fylde alt med deres mørke:
Søgte at drage andre ind i deres nat.
Stolt stod de imod, Lysets mestre;
tappert kæmpede de sig ud af nattens mørke,
der stadig søgte at stramme lænkerne,
de kæder, der binder mennesker til nattens mørke.
Altid brugte de den mørke magi
og bragte ind i mennesker i kraft af nattens kræfter
magi, der indhyllede menneskets sjæl i mørke.

Bundet sammen, som i en ordnet flok,
gik NATTENS BRØDRE,
op igennem tidsaldrene,
altid i modsætning til menneskebørnene,
(og) altid i hemmelighed og i det skjulte,
fundet – og dog ej – af menneskebørnene.

Altid vandrede og arbejdede de i mørke,
skjulte sig for lyset i nattens mørke.
Stille og i (al) hemmelighed bruger de deres magt
til at slavebinde menneskenes sjæle.

Usete kommer de, og usete går de igen.
Mennesket kalder dem i sin uvidenhed for DEM fra neden.

Mørk er vejen på de SORTE BRØDRES rejse,
mørk af mørket, der ikke er af natten.
Rejsende (hen) over Jorden
går de gennem menneskets drømme.
Magt har de vundet
af mørket omkring dem
til at kalde andre dvælere [ligesindede] ud af deres plan,
på måder, der er mørke og usete af mennesket.
Ind i menneskets sind rækker de SORTE BRØDRE.

Omkring det [sindet] lukker de deres nattens slør.
Mægtige er de udi den forbudte viden –
forbudt, fordi den er ét med natten.

Lyt, o gamle mand, lyt til min advarsel:
Vær fri af nattens lænker.
Overgiv ej din sjæl til MØRKETS BRØDRE.
Hold altid dit åsyn vendt mod lyset.
Véd du ej, o menneske, at din sorg
kun er kommet gennem nattens slør?
Ja, menneske, ret dig efter min advarsel.
Stræb altid opad,
vend din sjæl imod LYSET.
MØRKETS BRØDRE søger som brødre
de, der rejste ad LYSETS vej.
Thi udmærket véd de, at de, der har rejst
langt imod Solen på deres LYSETS vej,
har større og endnu større kræfter,
til at binde LYSETS børn med mørke.

Lyt, o menneske, til den, der kommer til dig.
Men afvej, om hans tale er af LYSET.
Thi mange der findes, der går i MØRK KLARHED
og er dog ikke LYSETS børn.

Let er det at følge deres vej,
let at følge er den sti, de træder.
Men alligevel, o menneske, giv agt på min advarsel:
Lys kommer kun til den, der stræber.
Vanskelig er den sti, der fører til VISDOM,
svær den sti, der fører til LYSET.
Mange vil I finde, af sten på jeres vej,
mange bjerge at bestige på vej mod LYSET.

Vid alligevel, o menneske, at den, der vinder sejr,
fri vil han blive gennem Lysets vej.
For du véd, o menneske,
at til sidst må lyset sejre
og mørke og nat blive forvist af Lyset.

Lyt, o menneske, og agt på denne visdom,
som det forholder sig med mørket, er også LYSET
Når mørket er forvist, og alle slør faldet,
vil ud af mørket stråle selve LYSET.

Ligesom der eksisterer MØRKE BRØDRE blandt mennesker,
eksisterer der også LYSBRØDRE.
Modsætninger er de til MØRKETS BRØDRE,
søger at fri menneskene fra natten.
Kræfter de ejer, mægtige og kraftige.
Kender LOVEN, som planeterne adlyder.
Altid arbejder de i harmoni og orden,
befrier menneskesjælen fra dets natlige lænker.
Også de går i det skjulte og i hemmelighed.
Kendte er de ej af menneskebørnene.
Altid har de bekæmpet de MØRKE BRØDRE,
erobret og erobrer tid uophørligt.
Dog, LYSET vil altid blive mesteren til sidst
og drive nattens mørke bort.

Ja, menneske, kend denne viden,
at altid går Lysets børn ved din side.

Mestre de er over Solens kraft, altid usete og dog menneskets vogter.
Åben for alle er deres vej,
åben for den, der vil vandre i LYSET.
Frie de er af det MØRKE AMENTI ,
frie af HALLERNE, hvor LIV regerer enerådigt.
SOLE de er og morgenens HERRER,
Børn af lyset for at skinne blandt menneskene.
Som mennesker er de – og dog anderledes.
Aldrig var de adskilte i fortiden.
ÉT har de været i evig ÉNHED,
gennem alt rum siden tidens begyndelse.
De opstod i enhed med den ENESTE ENE,
lige fra det første rum, skabt og uskabt.

Mennesket har de givet hemmeligheder,
der skal vogte og beskytte det mod enhver fortræd.
Den, der vil rejse i mesterens fodspor,
må være fri af nattens lænker.

Amenti’s Haller = Tidligere nævnt, et sted for de ufødte, der afventer nyt liv i et tredimensionelt rumtids kontinuum som Jordens, med en lukket ring af død og genfødsel.

Overvinde må han det formløse,
overvinde må han frygtens fantom.
Vidende må han vinde sig alle hemmeligheder,
rejse ad den vej, der fører gennem mørket,
og dog altid holde sig målets lys for øje.
Store hindringer vil han møde på vejen,
og dog presse på mod SOLENS LYS.

Hør, o menneske, SOLEN er symbolet
på det LYS, der skinner for enden af din vej.
Nu giver jeg dig hemmelighederne:
så du nu kan møde den mørke magt.
Mød og overvind den frygt, der kommer fra natten.
Kun gennem viden kan du vinde sejr.
Kun ved at være vidende kan du have LYS.

Nu giver jeg dig den viden, der er kendt af MESTRENE,
den viden, der overvinder al den mørke frygt.
Brug den, brug den visdom, jeg giver dig.
Da vil du mestre NATTENS BRØDRE.

Når der påkommer dig en følelse,
der drager dig nærmere til den mørkere port,
undersøg da dit hjerte og find ud af,
om den følelse, du har, kommer indefra.
Skulle du finde mørket i dine egne tanker,
så forvis dem fra dit sind.
Send gennem dit legeme en bølge af vibrationer,
først uregelmæssig og dernæst regelmæssig,
og gentag den gang på gang, indtil du er fri..
Start BØLGE KRAFTEN i dit HJERNECENTER.
Ret den i bølger fra isse til fod.

Men skulle du finde, at dit hjerte ikke er formørket,
vær da sikker på, at en kraft er rettet imod dig.
Kun gennem viden kan du overvinde den.
Kun gennem visdom kan du håbe på at blive fri.
Viden bringer visdom, og visdom er magt.
Vind viden, og du vil have magt over alt.

Udsøg dig først et sted, der er bundet af mørke.
Anbring en cirkel omkring dig.
Stå oprejst i midten af cirklen.
Brug da denne formel, og du vil blive fri.
Hæv dine hænder mod det mørke rum over dig.
Luk da dine øjne og drag LYSET ind i dig.
Kald på LYSETS ÅND gennem rumtid;
brug disse ord, og du vil blive fri:
”Fyld du mit legeme, o Livets Ånd;
fyld mit legeme med Lysets Ånd.
Kom hid fra den Blomst,
der skinner gennem mørket.
Kom fra de HALLER, hvor de Syv Herrer regerer.
Nævn dem ved navn, de syv:
TRE, FIRE, FEM, og SEKS, SYV, OTTE – Ni.
Ved deres navne kalder jeg dem for at hjælpe mig, befri mig og redde mig fra nattens mørke:
UNTANAS, QUERTAS, CHIETAL,
og GOYANA, HUERTAL, SEMVETAL – ARDAL.
Gennem deres navne bønfalder jeg jer:
Fri mig fra mørket
og fyld mig med LYS.

Vid, o menneske, at når du har gjort dette,
vil du være fri af de lænker, der binder dig.
Kast Nattens Brødres lænker af dig.
Ser du da ikke, at navnene besidder kraften
til gennem vibration at fri dig for de lænker, der binder dig?
Brug dem efter behov til at befri din broder,
så at også han kan dukke frem af natten.

Du, o menneske, er din broders hjælper.
Lad ham ikke ligge i nattens lænker.

Nu giver jeg dig hermed min magi.
Tag den og dvæl på LYSETS vej.

LYSET skinne på dig. LYSET skinne på dig.
SOL kan du blive på det næste plan.

Thoth 7 (af 15)
De syv Herrer


Lyt, o menneske, lyt til min røst.
Åbn dit sind og inddrik min visdom.
Mørk er den livets vej, du gennemrejser,
og mange de vandhuller, der ligger på din vej.
Søg dog altid at vinde større visdom.
Opnå den, og der vil blive lys på din vej.

Åbn din sjæl, o menneske, for det kosmiske,
og lad det flyde ind og blive ét med din sjæl.
Lys er evigt, og mørket er flygtigt.
Søg altid, o menneske, efter LYSET.
Vid, at som lyset til stadighed fylder dit væsen,
vil mørket snart forsvinde for dig.

Åbn jeres sjæle for LYSETS BRØDRE.
Lad dem træde ind og fylde dig med LYS.
Løft dine øjne op mod LYSET fra Kosmos.
Vend altid dit ansigt mod målet.
Kun ved at vinde lyset fra al visdom
er du ét med det Uendelige mål.
Søg altid den evige enhed.
Søg altid Lyset i Det Ene.

Hør på, o menneske, lyt til min røst,
der synger Lysets og Livets sang
gennem alt rum. Lyset er fremherskende,
omfatter ALT; med sine bannere flammer det.
Søg det altid i mørkets slør,
et eller andet sted vil du afgjort finde Lys.
Gemt og begravet, tabt af mands minde,
dybt i det endelige eksisterer det uendelige.
Gået tabt, men altid i eksistens,
flydende gennem alle ting,
levende i ALT er den Uendelige Hjerne.

I alt rum er der kun én visdom.
Skønt tilsyneladende afgrænset, er den ét i den Ene.
Alt, hvad der eksisterer, fremstår af LYSET,
og LYSET kommer frem fra ALTET.

Alt skabt er baseret på ORDEN.
LOV styrer det rum, hvor det UENDELIGE dvæler.
Frem af ligevægten kom de store (tids-) cykler
og bevæger sig i harmoni mod Uendelighedens afslutning.

Vid, o menneske, at langt borte i rumtid,
vil selve UENDELIGHEDEN undergå en forandring.
Hør på og lyt til Visdommens stemme:
Vid, at ALT er mere og mere af ALTET.
Vid, at du i tidens løb kan stræbe efter visdom
og finde stadig mere lys på vejen.
Ja, du vil finde, at stadig under tilbagetog
vil dit mål undvige dig fra dag til dag.

For længe siden, i AMENTI’s HALLER
stod jeg, Thoth, foran tidscyklernes HERRER.
Mægtige, i deres aspekter af kraft;
mægtige er de, i afsløret visdom.

Anført af Dvæleren så jeg dem første gang.
Men bagefter var jeg fri af deres tilstedeværelse,
fri til at træde ind i deres enklave efter behag.
Ofte rejste jeg ned ad den mørke sti
til HALLEN, hvor LYSET til stadighed gløder.

(Dér) lærte jeg af tidscyklernes Mestre
visdom bragt ned fra overliggende tidscykler.
De manifesterer sig i dette tidskredsløb
som guider for mennesket til viden om ALT.
Syv er de, mægtige i kraft;
de taler disse ord gennem mig til menneskene. Gang på gang stod jeg foran dem,
lyttede til ord, der kom uden lyd.

Engang sagde DE til mig:
O, menneske, ville du gerne vinde visdom?
Søg den i hjertet af flammen.
Ville du gerne vinde viden om kraften?
Søg den i hjertet af flammen.
Ville du gerne være ét med flammens hjerte?
Søg da inde i din egen skjulte flamme.

Mange er de gange, DE talte til mig,
(og) lærte mig visdom, der ikke var af (denne) verden,
viste mig stadig nye veje til klarhed,
lærte mig visdom bragt fra oven.
Gav (mig) viden om virke [handlemåde],
lærdom om LOVEN, om ORDEN(en) i ALT.

Talte da til mig, de syv, og sagde;
Fra langt før tiden er vi kommet, o menneske,
rejste fra hinsides RUM-TID,
ja, fra stedet for Uendelighedens ende.
Da I og alle jeres brødre var formløse (ikke skabte),
blev vi dannet ud af ALTETs orden.
Ej som mennesker er vi,
skønt også vi engang var som mennesker.
Ud af det store tomrum blev vi skabt
på ordnet måde af LOVEN.
Thi vid, at hvad der bliver skabt,
i sandhed er formløst og kun har form i jeres øjne.

Og atter talte de SYV til mig og sagde:
Barn af LYSET, o Thoth, er du,
fri til at rejse (ad) den lyse sti opad,
indtil til sidst alle og én bliver til ét.

Skabte vi blev efter vor rækkefølge,
TRE, FIRE, FEM, SEKS, SYV, OTTE—NI.
Vid, at dette er antallet af kredsløb,
som vi nedstiger fra til mennesket.
Hver af os har her en opgave at opfylde;
hver af os har her en kraft at kontrollere.

Dog er vi ét med SJÆLEN i vort kredsløb.
Alligevel søger også vi et mål,
langt ud over, hvad mennesket kan forestille sig.
Uendeligheden udstrækker sig i noget større end ALT.
Dér, i en tid, der endnu ikke er en tid,
vil vi ALLE blive ét
med noget større end ALTET.
Tid og rum bevæger sig i cirkler.
Kend deres lov, og også I vil blive frie.
Ja, frie vil I blive til at bevæge jer gennem (tids)kredsløbene
(og) passere de vogtere, der dvæler ved dørene.

Da talte Han, den niende, til mig og sagde:
I æoner og æoner har jeg eksisteret,
kender ikke LIV og smager ikke død.
Thi vid, o menneske, at langt ude i fremtiden
vil liv og død blive ét med ALTET.

Hver af dem så perfektioneret ved at afbalancere den anden,
at ingen af dem eksisterer i ALTETs Enhed.
I dette kredsløbs mennesker er livskraften tøjlesløs;
men liv bliver under sin vækst ét med dem alle.

Her manifesterer jeg (mig) i dette dit kredsløb;
men dog befinder jeg mig dér i din fremtid.
Og dog eksisterer tiden ikke for mig;
for i min verden eksisterer tiden ikke;
thi formløse er vi.
Liv har vi ikke, men dog eksistens,
en fuldere, større og mere fri end jeres.

Mennesket er en flamme bundet til et bjerg;
men VI i vort kredsløb vil altid være frie.
Vid, o menneske, at når I har gjort fremskridt
ind i det kredsløb, der udstrækker sig over jer,
vil selve livet gå over til mørket,
og kun essensen af Sjælen vil blive tilbage.
[Det suveræne Integral, sammenlign med Wingmaker filosofien]

Da talte HERREN, nummer otte, til mig og sagde:
Alt, hvad du véd, er kun en lille del.
Endnu har du ikke berørt det Store.
Langt ude i rummet, hvor Lysvæsener er fremherskende,
kom jeg ind i Lyset.
Skabt blev jeg også, men ikke som I.

Som Lyslegeme blev min formløse form dannet.
Ej kender jeg LIV, ej heller DØD,
og dog er jeg mester over alt, hvad der eksisterer.
Søg at finde vejen gennem hindringerne.
Rejs ad den vej, der fører til LYSET.

Talte atter den NIENDE til mig:
Søg at finde vejen til det hinsidige.
Det er ikke umuligt at vokse til en højere bevidsthed.
Thi når TO er blevet til ÉN,
og ÉN er blevet til ALTET,
vid da, at barrieren er blevet løftet,
og at du er blevet befriet for vejen.
Voks du fra form til det formløse.
Fri kan du da blive af vejen.

Således lyttede jeg igennem tidsaldre
(og) lærte vejen til ALTET.
Nu løfter jeg mine tanker til ALTING.
Lyt og hør, når den kalder.

O LYS, der gennemtrænger alt,
ét med ALT og ALT med ET,
flyd til mig gennem kanalen. Træd ind, så jeg kan blive fri.
Gør mig til ét med AL-SJÆLEN,
der skinner (ud) fra nattens mørke.
Lad mig blive befriet for al rum-tid, fri for nattens slør.
Jeg, et barn af LYSET, befaler:
Fri mig af mørket.

Formløs er jeg for Lys-Sjælen,
formløs og skinner dog med lys.
Vide gør jeg, at mørkets bånd
må skælve og falde for Lyset.

Nu giver jeg denne visdom:
Fri kan du være, o menneske,
leve i lys og i klarhed.
Vend ej dit åsyn fra Lyset. Din sjæl dvæler i riger af klarhed.
Du er et barn af Lyset.

Vend dine tanker indad, ej udad.
Find Lys-Sjælen inden i dig.
Vid, at du er MESTEREN.
Alt andet bliver bragt (dig) indefra.
Voks til riger af klarhed.
Hold din tanke (fast) ved Lyset.
Vid, du er ét med Kosmos,
en flamme og et barn af Lyset.

Nu gav jeg dig (en) advarsel:
Lad ikke tanken gå på afveje.
Vid, at klarheden flyder gennem din krop (på jagt) efter et ja.
Vend dig ikke til de MØRKE BRØDRE,
der kommer fra det SORTE BRODERSKAB.
Men hold stedse dine øjne løftet,
afstem din sjæl efter Lyset.

Tag (imod) denne visdom og følg den.
Lyt til min røst og adlyd.
Følg vejen til klarhed,
og du vil blive ét med vejen.


Thoth 8 (af 15)
Nøglen til mysteriet

 

Dig, o menneske,
har jeg givet min viden.
Dig har jeg givet af Lyset.
Hør nu efter og modtag min visdom,
bragt fra planer i rummet foroven og hinsides.

Ikke som mennesket er jeg,
for fri er jeg blevet af dimensioner og planer.
På hvert antager jeg et nyt legeme.
På hvert ændrer jeg min form.
Nu véd jeg, at det formløse er alt, hvad der er af former.

Stor er DE SYV’s visdom.
Mægtige er de fra hinsides.
De manifesterer ved hjælp af deres kraft,
fyldt (som de er) af kraft fra hinsides.

Hør nu disse visdomsord.
Hør efter og gør dem til dine egne.
Find det formløse i dem.
Mysterier er blot skjult viden.
Vid, og I vil afdække.
Find den dybt begravede visdom
og bliv mester over mørke og lys.

Dybe er mysterierne omkring dig,
skjulte er de gamle hemmeligheder.
Søg gennem nøglerne til min visdom.
Du vil afgjort finde vejen.
Porten til kraft er hemmelig (skjult),
men den, der når (frem til) den, vil modtage.
Se hen til lyset, o min broder.
Åbn den, og du vil modtage.
Hast gennem mørkets dal.
Overvind den, der dvæler i natten.
Hold altid dine øjne på LYS-PLANET,
og du vil blive ét med LYSET.

Mennesket er (i gang med) en forandringsproces
til former, der ikke er af denne verden.
Vokser han, er det tid til det formløse,
et plan på kredsløbet ovenover.
Vid, at du må blive formløs,
før du er ét med LYSET.

Lyt, o menneske, til min røst,
der fortæller (dig) om veje til Lyset,
viser (dig) vejen til fuldbyrdelse,
da du vil blive ét med Lyset.

Søg efter mysterierne i Jordens hjerte.
Lær den LOV, der eksisterer,
som holder stjernerne (fast) i deres balance
ved kraften fra urtågen.
Søg flammen til Jordens LIV.
Bad i skæret fra dens flamme.
Følg den tre-hjørnede sti,
indtil også du er en flamme.

Tal med ord uden stemme
til de, der dvæler nedenunder.
Træd ind i det blåt oplyste tempel
og bad i ilden fra alt liv.

Vid, o menneske, at du er sammensat,
et væsen af jord og af ild.
Lad din flamme skinne klart.
Vær du bare bålet.

Visdom er skjult i mørke.
Når den belyses af sjælens flamme,
finder du visdommen og bliver lys-født,
en Lysets Sol uden form.
Søg da stadig mere visdom..
Find den i flammens hjerte.
Vid, at kun gennem stræbsomhed vil Lys strømme ind i din hjerne.
Nu har jeg talt med visdom.
Lyt til min røst og adlyd.
Riv mørkets slør til side.
Skin som et lys på VEJEN.

Jeg taler om det gamle Atlantis.
Jeg taler om dagene under Skyggernes Kongerige.
Jeg taler om de kommende børn af skygger.
Ud af det store dyb blev de kaldet
ved jordmenneskenes visdom,
kaldt frem med det formål at vinde stor magt.

Langt tilbage i fortiden, før Atlantis eksisterede,
var der mænd, der dykkede ned i mørket;
ved hjælp af mørk magi kaldte de væsener
frem af det store dyb under os.
Frem kom de og ind i denne tidsalder [Jordens forrige, fjerde civilisation].
Formløse var de og af en anden vibration,
(og de) eksisterede uset af jordmenneskenes børn.
Kun gennem blod kunne de have dannet deres væsen.
Kun gennem mennesket kunne de leve i verdenen.

I forbigangne tidsaldre blev de besejret af Mestre,
drevet ned til det sted, hvorfra de kom.
Men nogle var der, der blev tilbage,
skjult i rum og på planer ukendt af mennesket.
Som skygger levede de i Atlantis,
men undertiden viste de sig blandt menneskene.
Ja, når blod blev ofret;
for de kom for at bo blandt mennesker.

I form af menneske (er) de iblandt os;
men kun at se til var de som mennesker.
Slangehovede, når skinnet blev løftet,
men syntes for menneskene som mennesker blandt mennesker.
Ind i rådene krøb de,
antog skikkelse lig menneskene.
Slagtede ved hjælp af deres kunster
kongerigernes ledere,
antog deres skikkelse og regerede over mennesket.
Kun ved hjælp af magi kunne de opdages.
Kun ved hjælp af lys kunne deres ansigter ses.
Fra skyggernes kongerige
søgte de at ødelægge mennesket og regere i dets sted.

Men vid, at Mestrene var mægtige udi magi,
(og) i stand til at løfte sløret fra slangens ansigt
og til at sende den tilbage til dens sted.
De kom til mennesket og lærte det hemmeligheden,
det ORD, som kun et menneske kan udtale.
Hurtigt løftede de da sløret fra slangen
og kastede den frem fra dens plads blandt menneskene.

Og dog, vogt jer! Slangen lever stadig
på et sted, der undertiden er åbent for verden.
Usete går de iblandt jer
på steder, hvor riterne er blevet fremsagt.
Igen, som tiden henrinder,
vil de antage lighed med menneskene.

Tilkaldt kan de blive af den mester,
der kender det hvide eller det sorte;
men kun den hvide mester kan kontrollere
og binde dem, medens de er i kødet.

Søg ikke skyggernes kongerige,
thi det onde vil afgjort træde frem.
Og kun den, der mestrer klarhed,
vil kunne overvinde frygtens skygge.

Vid, o min broder,
at frygten er en vældig forhindring.
Vær mester over alt i klarheden,
og skyggen vil snart forsvinde.

Hør på mig, og følg min visdom,
LYSETS stemme er tydelig.
Søg ikke skyggernes dal,
og kun LYSET vil da træde frem.

Lyt, o menneske,
til dybden i min visdom.
Jeg taler om kundskab skjult for mennesket.
Vidt har jeg været
på min rejse gennem rum-tid,
selv til slutningen af rummet for denne cyklus.
Ja, jeg fik et glimt at HUNDENE ved barrieren,
ventende på den, der gerne vil passere dem.
I dette rum, hvor tiden ikke eksisterer,
sansede jeg svagt kredsløbenes vogtere.
Kun gennem vinkler bevæger de sig.
Frie er de ikke af de kurvede dimensioner.

Besynderlige og forfærdelige
er Barrierens HUNDE.
De følger bevidsthed til rummets grænser.
Tænk ej på at undslippe ved at træde ind i din krop,
thi hurtigt følger de Sjælen gennem vinkler.
Kun cirklen vil give dig beskyttelse,
redde dig fra kløerne
på de, der dvæler i vinkler.

Engang i fordums tid
nærmede jeg mig den store barriere
og så på de strande, hvor tiden ikke eksisterer,
de formløse former
af HUNDENE fra barrieren.
Ja, skjult i midten hinsides tid fandt jeg dem,
og de, der lugtede mig på lang afstand,
rejste sig og udstødte det store klokkeråb,
der kunne høres fra cyklus til cyklus,
og bevægede sig gennem rummet imod min sjæl.

Flygtede jeg da hurtigt foran dem,
tilbage fra tidens utænkelige ende.
Men stadig fulgte de efter mig,
bevægende sig i mærkelige vinkler ukendt af mennesket.
Ja, på de grå kyster ved rum-tidens ende
fandt jeg barrierens hunde,
grådige efter sjælen,
der forsøger (at nå) det hinsides.

Flygtede jeg da gennem cirkler tilbage til mit legeme.
Flygtede, og hurtigt fulgte de efter mig.
Ja, rovdyrene fulgte efter mig,
søgte gennem vinkler at fortære min sjæl.

Vid, o menneske,
at den sjæl, der vover (at trodse) barrieren,
kan blive holdt i lænker
af HUNDE fra hinsides tiden,
fastholdt til denne cyklus er fuldbyrdet,
og efterladt,
når bevidstheden ager af sted.

Ind gik jeg da i mit legeme,
skabte de cirkler, der ikke kender til vinkler,
skabte den form,
hvoraf min form blev dannet.
Gjorde min krop til en cirkel
og tabte (mine>) forfølgere i tidens cirkler.
Men selv da, når jeg er fri af min krop,
må jeg altid være forsigtig
(med) ikke at bevæge mig gennem vinkler –
ellers kunne min sjæl aldrig være fri.

Vid, at barrierens HUNDE
kun bevæger sig gennem vinkler
og aldrig gennem rummets kurver.
Kun ved at bevæge sig gennem kurver
kan du undslippe dem;
thi i vinkler vil de forfølge dig. O menneske, følg min advarsel.
Søg ikke at opbryde
porten til det hinsidige.
Få er de,
der har haft held til at passere barrieren
(og videre) til det store LYS, der skinner hinsides.
Thi vid, at dvælerne altid
søger sådanne sjæle at holde i trældom.

Lyt. o menneske, og læg min advarsel på sinde,
søg ikke at bevæge dig i vinkler, men i kurver.
Og skulle du, medens du er fri af din krop,
høre lyd som et glam fra en hund,
lydende klart og som en klokke gennem dit væsen,
flygt da tilbage til din krop gennem cirkler,
træng ikke gennem tågens midte, du mødte før.

Når du er trådt ind i den form, du har dvælet i,
brug da korset sammen med cirklen.
Åbn din mund og brug din røst.
Udsig ordet, og du vil blive fri.
Kun den, der har det fuldeste lys,
kan håbe på at passere vejens vogtere.
Og da må han bevæge sig
gennem mærkelige kurver og vinkler,
der er dannet i retninger ukendt af mennesket.

Lyt, o menneske, og følg min advarsel:
Forsøg ikke at passere vagterne på vejen.
Søg snarere at opnå dit eget Lys
og gør dig rede til at gå videre ad vejen.

LYSET er dit ultimative endemål, o min broder.
Søg og find til stadighed Lyset på din vej.

Thoth 9 (af 15)
Nøglen til frihed i rummet

 

Lyt, o menneske, hør min røst,
der belærer dig om visdom og lys i denne cyklus,
om hvordan du forjager mørket,
om hvordan du bringer Lys ind i dit liv.

Søg, o menneske, (efter) at finde den store vej,
der fører til evigt LIV som en SOL.
Drag bort fra dig mørkets slør.
Søg at blive et Lys i verden.
Gør dig selv til en båd for Lyset,
et brændpunkt for Solen i dette rum.

Løft dine øjne mod Kosmos.
Løft dine øjne mod Lyset.
Tal med Dvælerens ord,
(syng) den sang, der nedkalder Lyset.
Syng frihedens hymne.
Syng sjælens sang.
Skab den høje vibration,
der vil gøre dig til ét med Helheden.
Smelt hele dit jeg sammen med Kosmos.
Voks til ét med Lyset.
Vær en kanal for Orden,
en Lovens sti for verden.

Dit LYS, o menneske, er det store LYS,
der skinner gennem kødets skygge.
Fri må du opstå af mørket,
før du er ét med LYSET.

Skygger af mørke omgiver dig.
Livet opfylder dig med sin strøm.
Men vid, o menneske, at du må rejse dig
og frem med dit legeme gå
langt til de planer, der omgiver dig,
som dog også er ét med dig.

Se dig hele vejen rundt, o menneske.
Se dit eget Lys (blive) genspejlet.
Ja, selv i mørket omkring dig
strømmer dit eget Lys frem gennem sløret.

Søg altid efter visdom.
Lad ikke din krop bedrage dig.
Hold dig på Lysbølgens sti.
Skin du på den formørkede vej.
Vid, at visdom er vedvarende
og har eksisteret, siden AL-SJÆLEN begyndte
og skabte harmoni ud fra den LOV,
der eksisterer på VEJEN.

Lyt, o menneske, til visdommens lære.
Lyt til den stemme, der taler om fortiden.
Ja, jeg vil fortælle dig om glemt viden,
fortælle dig om visdom skjult i fortiden,
gået tabt i midten af mørket omkring mig.

Vid, menneske, (at) I er det ultimative af alt.
Blot er kundskaben om dette glemt,
gik tabt, da mennesket blev kastet i lænker,
bundet og lænket
af mørkets kæder.

For lang, lang tid siden afkastede jeg mit legeme.
Vandrede (derpå) fri
gennem æterens uhyre øde,
kredsede om de vinkler,
der holder mennesket i lænker.
Vid, o menneske, du er kun en ånd.
Legemet er intet.
Sjælen er ALT.
Lad ikke legemet blive et fængsel [egentlig står der en lænke].
Afkast mørket og rejs i Lyset.
Afkast dit legeme, o menneske, og bliv fri –
i sandhed et Lys, der er ét med Lyset.

Når du er fri af mørkets lænker
og rejser i rummet som Lysets SOL,
da vil du vide, at rummet ikke er grænseløst,
men i sandhed afgrænset af vinkler og kurver.
Vid, o menneske, at alt, hvad der eksisterer,
kun er et aspekt af større ting, der vil komme.
Stoffet er flydende og rinder som en strøm,
konstant skiftende fra det ene til det andet.

Gennem alle tidsaldre har der eksisteret viden,
(der) aldrig er blevet forandret, om end begravet i mørke;
er aldrig gået tabt, om end glemt af mennesket.

Vid, at gennem hele det rum,
som du dvæler i,
er der andre lige så store som dit eget,
indbyrdes forbundet gennem hjertet i din materie [stoffet; det skabte],
og dog adskilte i (ved) deres eget rum.

Engang i en længst forglemt tid
åbnede jeg, THOTH, døren,
trængte ind i andre rum
og lærte om de skjulte hemmeligheder.
Dybt i stoffets (materiens) essens
ligger mange mysterier skjult.

Ni er (tallet på) de sammenlåste dimensioner,
og ni er (tallet på) rummets cykli.
Ni er (antallet af) udbredelsen af bevidsthed,
og ni (er der af) verdener inden i verdener.
Ja, Ni er herrerne over de (tids-)cykli,
der kommer fra oven og fra neden.

Rummet er fyldt med skjulte (rum),
thi rummet er adskilt af tid.
Søg du nøglen til tid-rum,
og du vil (kunne) låse porten op.
Vid, at hele vejen gennem tid-rum
eksisterer der afgjort bevidsthed.
Selv om det er skjult for vor kundskab,
eksisterer det dog stadig for stedse.

Nøglen til verdener inden i dig
findes kun derinde (i dig).
Thi mennesket er porten til mysteriet
og den nøgle, der er ét med den ENE.

Søg inden for cirklen.
Brug det ORD, jeg vil give dig.
Åbn porten inden i dig,
og du med vil afgjort leve.
Menneske, du tror, at du lever,
men vid, at det er liv inden for døden.
For lige så sikkert, som du er bundet til din krop,
eksisterer der intet liv for dig.
Kun sjælen er fri for rum,
har liv, der virkelig er et liv.
Alt andet er kun lænker,
bånd at afkaste for at blive fri.

Tro ikke, at mennesket er jord-født,
om end det kan være kommet fra Jorden.
Mennesket er en ånd født af Lyset.
Men uden at vide det kan han aldrig blive fri.
Mørke omhyller den lysfødte.
Mørke lægger sjælen i lænker. Kun den, der søger,
kan nogensinde håbe på at blive fri.

Skygger omkring dig falder,
mørke fylder alt rum.
Skin frem, O LYS i menneskesjælen.
Opfyld rummets mørke.

Du er søn af det STORE LYS.
Husk det, og du vil blive fri.
Stå ikke dér i skyggerne,
men spring frem af nattens mørke.
Lad din sjæl blive lys, o du af Solen fødte.
Fyld dig med Lysets herlighed,
befriet fra mørkets lænker,
en Sjæl, der er ét med Lyset.

Du (selv) er nøglen til al visdom.
Inden i dig er al tid og rum.
Lev ikke i mørkets lænker.
Befri din Lysform af natten.

Store LYS, som opfylder hele Kosmos,
flyd helt og fuldt til mennesket.
Gør dets legeme til et lygte,
der aldrig vil blive slukket blandt mennesker.

Læge søgte jeg visdom i fortiden,
viden ukendt af mennesket.
Langt bort til fortiden rejste jeg,
ind i det rum, hvor tiden begyndte.
Altid søgte jeg viden
at føje til den visdom, jeg kendte.
Men kun fremtiden, fandt jeg,
rummer nøglen til den visdom, jeg søgte.

Ned til AMENTI’s HULLER
drog jeg, for at søge større viden.
Spørg dem, Herrerne over (Tids)-cykli,
om vejen til den visdom, jeg søgte.
(Jeg) stillede HERRERNE dette spørgsmål:
Hvor er kilden til ALT?
Svarede da i toner så mægtige
røsten fra den niende HERRE:
Befri din sjæl fra din krop
og kom frem til LYSET sammen med mig.

Frem kom jeg af min krop,
(som) en glitrende flamme i natten.
Stod foran HERREN,
badet i LIVETS ild.
Grebet jeg da blev af en kraft,
enorm og hinsides menneskets viden.
Kastet jeg blev (ned) i afgrunden,
gennem rum ukendt af mennesket.

Så jeg da støbningen af ORDEN
ud af kaos og natlige vinkler.
Så jeg (dernæst) LYSET udspringe af ORDEN
og hørte LYSETS stemme.
Skuede afgrundens flamme
fremkaste Orden og Lys.
Så ORDEN springe frem af kaos.
Så Lys frembringe Liv.

Da hørte jeg stemmen:
Hør efter og forstå.
Flammen er kilden til alle ting,
og rummer alle potentielle ting.
Den ORDEN, der frembragte LYSET,
er ORDET, og af ORDET
KOMMER LIV og altings eksistens.

Og atter talte stemmen og sagde:
LIVET i dig er ORDET.
Find LIVET inden i dig selv
og få magt til at bruge ORDET.

Længe betragtede jeg LYS-FLAMMEN,
der vældede frem af Ildens essens.
Erkendte, at LIV kun er Orden,
og at mennesket er ét med ilden.

Tilbage til min krop vendte jeg,
stod atter sammen med de NI,
lyttede til kredsløbenes stemme [de NI].
Vibrerende med kraft de talte:
Vid, o THOTH, at LIV
blot er ILDENS ORD.
Det LIV, som du søger fremkomme for dig,
er blot ORDET i verdenen som en ild.
Søg du vejen til ORDET, og kræfter
vil afgjort blive dine.

Da bad jeg (nummer) NI:
O herre, vis mig vejen.
Giv mig vejen til visdom.
Vis mig vejen til ORDET.
Svarede han mig da,
den Niende Herre:
Gennem ORDEN vil du finde vejen.
Så du ikke, at ORDET opstod af Kaos?
Så du ikke, at LYSET kom fra ILDEN?

Søg i dit liv efter denne orden.
Afbalancer og ordn dit liv.
Kvæl al kaos i dine følelser,
og du vil få orden i dit liv.
Orden bragt frem af kaos
vil bringe dig ORDET fra KILDEN,
vil give dig kraften fra Kredsløbene
og af din sjæl skabe en kraft,
der med fri vilje kan udstrækkes gennem tidsaldrene –
en perfekt SOL fra Kilden.

Lyttede jeg da til stemmen
og takkede dybt i mit hjerte for ordene.
Altid har jeg søgt efter orden,
så at jeg kunne trække på ORDET.
Vid, at den, der opnår det
altid må stå til rådighed for ORDETS orden,
skønt denne orden
aldrig har været og aldrig kan være (til).
[For i samme øjeblik dette skulle blive tilfældet,
ophører altings eksistens, og kun ORDET er tilbage (Stig)]

Tag (imod) disse ord, o menneske,
lad dem være en del af dit liv.
Søg du efter at erobre denne orden,
og ét med ORDET vil du blive.

Ret dine bestræbelser mod at opnå LYS
på Livets vej.
Søg at blive ét med SOL/stadiet.
Søg at blive udelukkende LYS.
Fasthold din tanke på LYSETS Enhed
med menneskets legeme.
Vid, at alt er Orden fra kaos
født ind i lys.

Thoth 10 (af 15)
Tidens Nøgle


Lyt, o menneske. Tag imod min visdom.
Lær af de dybt skjulte mysterier i rummet.
Lær om den TANKE, der voksede i afgrunden,
(og) som bringer ORDEN og HARMONI i rummet.

Vid, o menneske, at alt, hvad der eksisterer,
kun har eksistens på grund af LOVEN.
Kend LOVEN, og du vil blive fri,
aldrig bundet af nattens lænker.

Langt, gennem besynderligt rum har jeg faret,
ind i dybderne af tidens afgrund,
indtil alt til slut var afsløret.
Vid, at mysterier kun er mysterier,
når det er ukendt viden for mennesket.
Når du har loddet hjertet i alt mysteriet,
vil kundskab og visdom med sikkerhed blive dit.

Søg og erfar, at TIDEN er den hemmelighed,
hvorigennem du kan blive fri af dette rum.

Læge har jeg, VISDOM, søgt visdom,
ja, og vil søge (videre) til evighedens ende.
Thi vid, at altid vil det mål,
jeg søger at nå, vige tilbage.
Selv KREDSLØBENES HERRER
véd, at heller ikke de har nået målet.
For med al deres visdom
véd de, at SANDHEDEN til stadighed vokser.

Engang i fordums tid talte jeg til Dvæleren.
Spurgte om mysteriet med tid og rum.
Stillede ham det spørgsmål, der brusede i mit væsen:
O, herre, hvad er tid?

Da talte han, mesteren, til mig:
Vid, o Thoth, at i begyndelsen
var der et tomrum og intet –
en tidløs, rumløs intethed.
Og ind i Intetheden kom en tanke,
fyldt med hensigt og altgennemtrængende,
og den opfyldte tomrummet.
Der eksisterede intet stof, kun kraft,
en bevægelse, en malstrøm eller vibration
af den formålsfyldte tanke,
der opfyldte TOMRUMMET.

Og jeg spurgte Mesteren og sagde:
Var denne tanke evig?
Og Mesteren svarede mig og sagde:
I begyndelsen var der evig tanke,
og for at tanke kan være evig , må tid eksistere.
Altså voksede TIDENS LOV frem
inde i den altgennemtrængende tanke.
Ja, tid, der eksisterer gennem alt rum,
flyder i en jævn og rytmisk bevægelse,
der evigt er i en fikseret tilstand.

Tiden forandrer sig ikke;
men alt ændrer sig med tiden.
For tiden er den kraft,
der holder begivenheder på afstand (af hinanden),
hver af dem på deres eget sted.
Tid er ikke i bevægelse;
men du bevæger dig gennem tiden,
efterhånden som din bevidsthed
går fra den ene begivenhed til den anden.

Ja, i kraft af tid eksisterer alt i altet,
en evig ENE eksistens.
Vid, at selv om I er adskilt i tid,
er I stadig ét, eksisterende i alle tider.

Tav da Dvælerens stemme,
og jeg gik (min vej) for at spekulere over tiden.
Thi jeg vidste, at i disse ord lå der visdom
og en vej til at udforske tidens mysterier.

Ofte tænkte jeg over Dvælerens ord.
Dernæst søgte jeg at løse mysteriet med tiden.
fandt da, at tiden bevæger sig gennem besynderlige vinkler.
Men kun ved hjælp af kurver
kunne jeg håbe på at få fat i den nøgle,
der ville give mig adgang til rumtid.
Fandt jeg d, at kun ved at bevæge mig opad
og så igen bevæge mig mod højre
kunne jeg blive fri af bevægelsens tid.

Frem kom jeg og ud af min krop,
bevægede mig i mønstre, der ændrede mig i tiden
[dvs. tillod mig frihed til at bevæge mig
uanset den til bevægelsen normalt hørende tid (Stig)].
Mærkelige var de syn, jeg så på mine rejser,
mange de mysterier, der åbnede sig for mig.
Ja, jeg så menneskets begyndelse,
lærte af fortiden, at intet er nyt.

Søg, o menneske, at lære den vej,
der fører gennem de rum,
der er fremkommet i tidens løb.

Glem ikke, o menneske, i al din søgen,
at Lyset er det mål, du skal søge at opnå.
Søg efter Lyset på din vej,
og da vil målet altid stå klart for dig.

Lad ikke nogen sinde dit hjerte vende sig mod mørket,
lad din sjæl skinne, være en Sol på vejen.
Vid, at med evig klarhed
vil du altid finde din sjæl skjult i Lys,
aldrig bastet af lænker eller mørke;
altid vil den skinne som en Lysets sol.

Ja, vid, at om end skjult i mørke,
eksisterer din sjæl som en gnist af den sande flamme.
Vær ét med det største af alle Lys.
Find ved KILDEN dit endelige mål.

Lys er liv, for uden det store Lys
kan intet nogensinde eksistere.
Vid, at i alt dannet stof
eksisterer Lysets hjerte allerede,
Ja, skønt bundet i mørket,
eksisterer altid det iboende Lys.

Engang stod jeg i Amentis Haller
og hørte stemmerne fra Amenti herrerne
udsynge i toner, der ringede gennem stilheden,
magtfulde ord, umådelige og kraftfulde.
De sang tidscyklernes sang –
de ord, der åbner vejen til det hinsidige.
Ja, jeg så den store vej åbnet
og så et øjeblik ind i det hinsidige.
Da så jeg tidscyklernes bevægelser,
uendelige, sådan som KILDENS tanke kunne overføre (dem).

Da vidste jeg, at selv uendeligheden
bevæger sig videre til en utænkelig afslutning.
Jeg så, at Kosmos er orden
og en del af en bevægelse, der udstrækker sig til alt rum,
en del af en Ordens Orden,
der konstant bevæger sig i en rummets harmoni.

Jeg så tidscyklernes hvirvlen
som uhyre cirkler hen over himlen.
Da vidste jeg, at alt, hvad der har eksistens,
vokser for at møde endnu et andet væsen
i en fjern gruppering af rum og tid.

Da vidste jeg, at der er kraft i ORD
til at åbne de planer, der er skjult for mennesket.
Ja, selv i ORD ligger skjult den nøgle,
der vil åbne foroven og forneden.

Hør nu efter, menneske, dette ord vil jeg overlevere dig.
Brug det, og du vil finde kraft i dets lyd.
Sig ordet:
”ZIN-URU”,
og du vil finde kraft.
Dog må du forstå, at mennesket er af Lyset,
og Lyset er af mennesket.

Lyt, o menneske, og hør et mysterium,
mere besynderligt, end hvad der er under Solen.
Vid, o menneske, at alt rum
er fyldt med verdener inden i verdener;
j, den ene inden i den anden og dog adskilte ifølge Loven.

Engang i min søgen efter dybt begravet visdom
åbnede jeg døren, der adskiller DEM fra mennesket.
Kaldte jeg da fra det andre planer af eksistens
én, der var mere smuk end menneskenes døtre.
Ja, jeg kaldte hende frem ud af rummet
for at skinne som et lys i menneskets verden.

(jeg) brugte da slangetrommen,
bar dragten af purpur og gul,
placerede kronen af sølv på mit hoved.
Omkring mig skinnede cirklen af zinnober.
Da hævede jeg armene og istemte den påkaldelse,
der åbner vejen til planerne hinsides, råbte til TEGNENES HERRER i deres huse:
Herrer over de to horisonter,
vogtere af de tredobbelte porte,
stå til højre den ene af jer og til venstre den anden,
medens STJERNEN stiger op på sin trone
og regerer over sit stjernebillede.
Ja, du mørke prins af ARULU,
åbn portene til det tågede, skjulte land
og frigiv hende, som du holder fængslet.

Hører I, hører I, hører I,
mørke Herrer og skinnende Herrer,
(og ved deres hemmelige navne)
[som Thoth ikke gengiver her],
navne, som jeg kender og kan udtale,
Bøj jer og adlyd min vilje.
[Her har jeg gættet; for i sætningen står der year yee (Stig)]

Da oplyste jeg med flammer min cirkel
og kaldte på HENDE
i rum-planerne hinsides.
Lysets Datter, vend tilbage fra ARULU.

Syv gange og atter syv gange
er jeg gået gennem ilden.
Føde har jeg ikke fortæret,
vand har jeg ikke drukket.
Jeg kalder dig (hid) fra ARULU, fra EKERSHEGAL’s riger.
Jeg påkalder dig, Lysets dame.

Da rejste de mørke skikkelser sig foran mig,
ja, skikkelserne af Arulu’s herrer.
De skiltes foran mig,
og frem kom Lysets Dame.

Fri var hun nu af nattens Herrer,
fri til at leve i lyset fra den jordiske sol,
fri til at leve som et barn af Lyset.

Hør og lyt, mine børn.
Magi er viden, og kun LOVEN er (til).
Frygt ikke kraften inden i dig;
for den følger Loven ligesom stjernerne på himlen.

Vid, at når du er uden viden,
er visdom magi og ikke af Loven.
Men vid, at selv du i kraft af din viden
kan komme nærmere til et sted i Solen.

Lyt, mine børn følg min lære.
Søg stedse lyset.
Skin i menneskenes verden hele vejen rundt om dig,
(vær) et lys på den sti, der skal skinne blandt mennesker.

Følg mig og lær af min magi.
Vid, at al kraft er din, om du vil.
Frygt ikke den vej, der fører dig til kundskab,
men oplys hellere den mørke vej.

Lyset er dit, o menneske, tag det blot.
Kast lænkerne af dig, og du vil blive fri.
Vid, at din sjæl lever i lænker,
fastholdt af frygt, der holder dig i trældom.

Åbn dine øjne og se det store SOL-LYS.
Vær ikke bange, for alt er dit.
Frygt er Herren over det mørke ARULU,
for ham, der aldrig stod over for den mørke frygt.
Ja, vid, at frygt har eksistens,
skabt af dem, der er bundet af deres frygt.

Ryst jeres lænker af, mine børn,
og gå i den strålende dags lys.
Vend aldrig jeres tanker mod mørket,
og I vil (ganske) afgjort blive ét med Lyset.

mennesket er kun, hvad det (selv) tror,
en mørkets broder eller et barn af Lyset.
Kom alligevel ind i Lyset, mine børn.
Gå ad den vej, der fører til Solen.

Hør nu efter og lyt til visdommen.
Brug det ord, jeg har givet jer
Brug det, og I vil med sikkerhed finde kraft og visdom
og Lys til at vandre vejen.
Søg og find den nøgle, jeg har givet,
og altid vil I (da) være et barn af Lyset.