Hør nu efter og lyt til visdommen.
Brug det ord, jeg har givet jer
Brug det, og I vil med sikkerhed finde kraft og visdom
og Lys til at vandre vejen.
Søg og find den nøgle, jeg har givet,
og altid vil I (da) være et barn af Lyset.

Thoth 11 (af 15)
Nøglen til ovenover og nedenunder


Hør og lyt, o børn af Khem,
til de ord, jeg giver, som vil føre jer til Lyset.
Ja vid, o mennesker, at jeg kendte jeres fædre,
ja, jeres fædre i en længst forgangen tid.
Fri for død har jeg været gennem alle tidsaldre
(og) levet blandt jer, siden jeres viden begyndte.
Altid har jeg stræbt efter
at føre jer op til Lyset fra den Store Sjæl
og drage jer ud af nattens mørke.

Vid, o folk, som jeg vandrer imellem,
at jeg, Thoth, besidder al viden
og al visdom kendt af mennesket siden de gamle dage.
Vogter har jeg været af den store races hemmeligheder,
bevarer af den nøgle, der fører ind til liv.
Opdrager har jeg været for jer, mine børn,
lige siden mørket fra den Gamle af Dage.
Lyt nu til mine visdomsord.
Lyt nu til det budskab, jeg bringer.
Hør på de ord, jeg giver jer,
og I vil blive hævet fra mørke op til Lyset.

Langt tilbage i fortiden, da jeg først kom til jer,
fandt jeg jer i klippehuler.
Løftede jer da ved min kraft og visdom,
indtil I virkelig skinnede som mennesker blandt mennesker.
Ja, jeg fandt jer uden kundskaber.
Kun få (af jer) var hævet over dyrets stade.
Altid pustede jeg til gnisterne af jeres bevidsthed,
indtil I til sidst flammede som mennesker.

Nu vil jeg tale til jer om den gamle viden,
der ligger hinsides tanken i jeres race.
Vid, at vi af den Store Race
havde og (stadig har) en viden, der er større end menneskets.
Visdom vandt vi fra de stjernefødte racer,
visdom og kundskab hinsides menneskets.
Ned til os steg visdommens mestre,
så langt hævet over os som jeg er over jer.
Lyt nu, medens jeg giver jer visdom.
Brug den, og frie vil I da blive.

Vid, at ind i pyramiden byggede jeg de nøgler,
der vil vise jer VEJEN til liv.
Ja, træk en linje fra det billede, jeg byggede,
til pyramidens top, bygget som en port.
Træk en anden (linje) i den modsatte retning og under samme vinkel.
Grav dér og find, hvad jeg har skjult.
Dér vil I finde den underjordiske indgang
til de hemmeligheder, der blev skjult, før I var mennesker.

Nu vil jeg fortælle jer om mysterier vedrørende de (tids)kredsløb,
der flytter sig i bevægelser, der er mærkelige for det finite (endelige),
thi uendelige er de hinsides menneskelig viden.
Vid, at der er ni kredsløb (cykli),
ja, ni ovenover og fjorten nedenunder,
der bevæger sig harmonisk mod det mødested,
der vil eksistere ude i fremtiden.
Vid, at Herrerne over disse cykli
er enheder af bevidsthed sendt fra de andre
for at forene Dette med Altet.
Højest står De, der ejer bevidsthed om alle cykli,
(og som) arbejder i harmoni med Loven.
De véd, at med tiden vil alt blive perfektioneret,
(og at der) ikke vil være noget ovenover og noget nedenunder,
(men at) alt vil være ét i en perfektioneret uendelighed,
en harmoni af alt i Altets enhed.

Dybt under Jordens overflade i Amentis Haller
sidder de syv, herrerne over kredsløbene,
ja, samt en anden, Herren fra nedenunder.
Dog véd I, at der er og altid vil være
Altets enhed, når alt er fuldført.
Ofte har jeg stået foran Altets Herrer.
Ofte har jeg drukket af deres visdoms fontæne
og fyldt mit legeme og min sjæl med deres Lys.

Talte de da til mig og fortalte om kredsløbene
og om den Lov, der giver dem mulighederne for at eksistere.
Ja, da talte den niende Herre til mig og sagde:
O Thoth, stor er du blandt Jordens børn;
men der eksisterer mysterier, som du ikke kender til.
Du véd, at du kom fra en rumtid under denne,
og at du vil drage til en rumtid hinsides (denne).
Men du véd kun lidt om mysterierne i dem
og lidet om visdommen hinsides.
Vid, at du som en helhed i dette bevidsthed(s' zone)
kun er en celle i færd med at vokse.

Bevidstheden under dig ekspanderer stedse
på anderledes måde end den, der var en del af dine egne veje.
For vid, at den (bevidsthedszonen) vokser som følge af din vækst,
men ikke på samme måde som din.
Den vækst, som du oplevede og har i nutiden,
har affødt en årsag og en virkning.
Ingen bevidsthed følger den foregåendes vej,
ellers ville alt (bare) være gentagelser og forgæves.
Enhver bevidsthed vil i den cyklus, hvori den eksisterer,
følge sin egen vej til det ultimative mål.
Enhver spiller sin egen rolle i planen for Kosmos.
Enhver spiller en rolle i den sidste ende.
Jo længere borte en cyklus er,
desto større er dens kundskab og evne
til at sammensmelte Loven for helheden.

Vid, at du i cykli under os
arbejder med de mindre dele af Loven,
hvorimod vi i den cyklus, der udstrækker sig mod uendeligheden,
tager os af stræbsomheden og opbygger en større Lov.

Enhver har sin egen rolle at udspille i kredsløbene,
Enhver har sit (eget) arbejde at fuldføre på sin måde.
Den cyklus, der er under dig, er endnu ikke under dig,
men kun dannet (med henblik på) et behov, der eksisterer.
Thi vid, at den visdommens fontæne,
der sender kredsløbene frem, er evig
og søger at vinde nye kræfter.
Du véd, at kundskab kun vindes gennem øvelse,
og visdom kommer kun frem gennem kundskab,
og således er (det med) de cykli, der skabes af Loven.
De er muligheder for at opnå kundskab
om den Lovens plan, der er Kilden til Altet.

Den cyklus, der er herunder, er ikke rigtig nedenunder,
men kun anderledes med (hensyn til) rum og tid.
Bevidstheden dér arbejder og afprøver
mindre ting end dem, som du (afprøver).
Og vid, at ganske som du arbejder mod det større,
således er der (også) ovenfor dem, der arbejder
ganske som du, men med andre love.
Den forskel, der eksisterer mellem cykli,
(ligger) kun i evnen til at arbejde med Loven.
Vi, der har været i cykli hinsides dine,
er dem, der først kom frem fra Kilden,
og vi har under passagen gennem rumtid
opnået evnen til at anvende Love af en højere orden,
som ligger langt ud over menneskets fatteevne.
Intet dér er i virkeligheden under dig,
blot virker Loven anderledes.

Ser du foroven eller nedenunder,
vil du finde det samme.
Thi alt er kun en del af den Enhed,
der befinder sig ved Lovens Kilde.
Bevidstheden under dig er delvis din,
ganske som vi er en del af din.

Som barn har du ikke den viden,
der kom til dig, da du blev en mand.
Sammenlign kredsløbene med en mand
på sin rejse fra fødsel til død,
og se i kredsløbet under dig barnet
med den viden, det har,
og se så dig selv som det barn, der er blevet ældre
og gør fremskridt i kundskaber, mens det vokser.
Ser du, også vi er som barnet, der er vokset ind i manddommen
med den viden og visdom, der kom med årene.
Altså, Thoth, er bevidsthedens cykli børn på forskellige stadier af vækst,
kommer dog alle fra den ene kilde, Visdommen,
og vender alle tilbage til visdommen igen.

Ophørte Han da med at tale
og sad i den stilhed, der kommer til Herrerne.
Så talte Han atter til mig og sagde:
O, Thoth, længe har vi siddet i Amenti
og vogtet livets flamme i hallerne.
Vid dog, at vi stadig er en del af vore cykli
med vor vision rækkende ud til dem og videre.
Ja, vi véd dette om alt,
at intet betyder noget undtagen den vækst,
vi kan vinde med vor sjæl. Vi véd,
at kødet er forgængeligt. De ting,
som menneskene regner for store, er intet for os.
De ting, vi søger, er ikke af materiel art,
men det er (derimod) Sjælens perfektionerede stade.
Når I mennesker kan (nå frem til) at lære,
at intet andet end Sjælen tæller i den sidste ende,
da vil I sandelig være fri for alle lænker,
frie til at virke i en Lovens harmoni.

Vi, o menneske, at du bør sigte mod perfektion,
for kun således kan du nå målet.
Selv om du bør vide, at intet er perfekt,
burde det være dit sigte og dit mål.
Forstummede da atter den Niendes røst,
og ordene var sunket ind i min bevidsthed.
Nu søger jeg stadig mere visdom,
så jeg kan blive perfekt i Loven med Altet.

Snart går jeg ned til Amentis Haller
for at leve under den kolde livsblomst.
I, som jeg har oplært, vil aldrig mere se mig,
og dog vil jeg altid leve i den visdom, jeg lærte fra mig.

Alt, hvad mennesket er, skyldes dets visdom.
Alt, hvad det vil blive (til), er resultatet af hans hjertesag.

Lyt nu til min røst
og bliv større end (gennemsnits-)mennesket.
Løft dine øjne opad,
lad Lyset fylde dit væsen,
vær altid Lysets barn.
Kun gennem anstrengelser vil du vokse
op til det plan, hvor Lyset er Alt i Altet.
Vær mester over alt, hvad der omgiver dig.
Lad dig aldrig mestre af virkningerne i dit liv.
Skab så stadig mere perfekte hjertesager [egentlig: causes],
og med tiden vil du blive en Lysets Sol.

Som fri, lad da altid din sjæl søge opad,
fri af nattens bånd og lænker.
Løft dine øjne mod Solen i himmelrummet.
Lad det være dig et symbol på liv.
Vid, at du er det Større Lys,
perfekt i din egen sfære,
hvor du er fri.
Se aldrig ind i mørket.
Løft dine øjne mod rummet for oven.
Lad dit Lys frit flamme opad,
og du vil blive et barn af Lyset.

Thoth 12 (af 15)
Loven om Årsag og Virkning
og Nøglen til Profeti


Lyt, o menneske, til ordene fra min visdom,
lyt til Thoth, Atlantidens ord.
Overvundet har jeg loven om rumtid.
Viden har jeg vundet om fremtiden.
Jeg véd, at mennesket på sin vej gennem rumtid
altid vil blive ét med Altet.

Vid, o menneske, at al fremtid er en åben bog
for den, der kan læse.
Alle virkninger vil bringe deres årsager frem,
eftersom alle virkninger groede frem af den første årsag.
Vid, at fremtiden ikke er fastlagt eller stabil,
men varierer, efterhånden som årsagen frembringer en virkning.
Se på den årsag, du vil bringe frem til eksistens,
og du vil afgjort se, at alt (kun) er virkninger.

Altså, o menneske, vær sikker på, at de virkninger,
som du frembringer, til stadighed er årsag til mere perfekte virkninger.
Vid, at fremtiden aldrig ligger fast,
men følger menneskets frie vilje,
som det bevæger sig gennem rumtiden
frem mod det mål, hvor en ny tid begynder.

Mennesket kan kun aflæse fremtiden
gennem de årsager, der frembringer virkningerne.
Søg i årsagerne,
og du vil med sikkerhed (kunne) finde virkningerne.

Lyt, o menneske, medens jeg taler om fremtiden
og taler om den virkning, der påfølger årsagen.
Vid, at mennesket på sin rejse mod Lyset
til stadighed søger at undslippe den nat, der omgiver det,
ganske som de skyer, der omgiver stjernerne på himlen,
og ligesom stjernerne i himmelrummet
skal også mennesket skinne fra nattens skyer.

Hans skæbne vil til stadighed lede ham fremad,
indtil han er ét med Lyset.
Ja, selv om hans vej går midt blandt skyggerne,
vil det Store Lys altid gløde foran ham.
Er vejen end mørk, vil han overvinde
de skygger, der flyder omkring ham som natten.

Langt ude i fremtiden ser jeg mennesket som lys-født,
fri af det mørke, der lænker sjælen,
levende i Lys og uden mørkets bånd,
der dækker det Lys, der er Lyset fra dens Sjæl.
Vid, o menneske, at før du opnår dette,
vil mange mørke skygger falde på dit Lys
og stræbe efter at kvæle med mørkets skygger
Lyset fra den Sjæl, der stræber efter at blive fri.

Stor er kampen mellem Lys og mørke,
ældgammel og dog stadig ny. Men vid dog,
at langt ude i fremtiden,
vil alt være Lys, og mørket vil falde.

Lyt, o menneske, til mine visdomsord.
Forbered dig, og du vil ikke (komme til at) lænkebinde dit lys.
Mennesker er steget, og mennesket er faldet,
efterhånden som stadig nye bølger af bevidsthed
flyder fra den store afgrund under os
mod Solen for deres mål.

I, mine børn, er steget op fra en tilstand,
der kun stod en smule over dyrets,
indtil I nu af alle mennesker er de største.
Og dog var der før jer andre, der var endnu større.
Alligevel fortæller jeg jer ligesom tidligere,
at disse andre er faldet.
Således vil også I komme til en afslutning.
Og i det land, hvor I nu bor,
vil barbarer tage bolig og til sin tid stige mod Lyset.
Glemt vil den gamle visdom da blive,
dog vil den altid bestå, om end skjult for mennesket.

Ja, i det land, som I kalder Khem,
vil racer opstå og atter gå under.
Glemt vil I blive af menneskenes børn.
Dog vil I være flyttet til et stjernerum hinsides dette
og have efterladt dette sted, hvor I har boet.

Menneskesjælen bevæger sig stedse videre frem,
ej bundet af nogen stjerne,
men vil stadig bevæge sig mod det store mål foran den,
hvor sjælen bliver opløst i Altets Lys.
Vid, at I skal altid gå fremad,
drevet af Loven om årsag og virkning,
indtil begge dele til slut bliver til ét.

Ja, menneske, efter at I er forsvundet,
vil andre flytte til de steder, hvor I boede.
Både kundskab og visdom vil blive glemt,
og kun et minde om guder vil overleve.
Ligesom jeg er en gud for jer i kraft af min viden,
vil også I blive fremtidens guder,
fordi jeres viden langt overstiger deres.
Vid dog, at gennem alle tidsaldre
vil mennesket få adgang til Loven, når det vil.

Kommende aldre vil se genoplivning af visdom
for dem, der vil arve jeres sted på denne stjerne.
Også for dem vil turen komme til visdom
og til at lære at forjage mørket med Lys.
Dog må de stræbe meget gennem tidsaldrene
for at bringe sig selv ind i Lysets frihed.
Så vil der over menneskene komme en stor krig,
der vil få Jorden til at skælve og ryste den i dens bane.
Ja, da vil de Mørke Brødre
starte krigen mellem Lyset og natten.

Når mennesket igen erobrer oceanet
og flyver i luften på vinger ligesom fuglene;
når det har lært at tæmme lynet,
da vil tiden for krig begynde.
Stor vil kampen være mellem styrkerne,
stor bliver krigen mellem mørke og Lys.

Nation vil rejse sig mod nation
og bruge de mørke kræfter til at ryste Jorden.
Kraftige våben vil feje jordmennesket bort,
indtil halvdelen af menneskeracerne vil være forsvundet.
Da vil Morgenens Sønner komme frem
og udstede deres forordning til menneskenes børn og sige:
O, menneske, hold op med at strides med din broder.
Kun på denne måde kan I komme til Lyset.
Hold op med din vantro, du min broder,
følg stien og vid, at du gør det rette.

Da vil menneskene ophøre med deres strid,
broder mod broder og fader mod søn.
Da vil mit folks gamle hjem (Atlantis)
hæve sig fra sin plads under det mørke oceans bølger.
Da vil Lysets Tidsalder udfolde sig
og alle mennesker søge Lyset for deres mål.
Da vil Lysets Brødre regere folket.
Bandlyst vil nattens mørke da blive.

Ja, menneskenes børn vil gå fremad
og opad mod det store mål.
Børn af Lyset vil de blive.
Flammer af Flammen vil deres Sjæle for altid blive.
Kundskab og visdom skal høre mennesket til
i den store tidsalder, for det skal nærme sig
den evige flamme, Kilden til al visdom, stedet for al begyndelse,
som dog til stadighed er ét med slutningen på alt.
Ja, i en tid, der ikke er født endnu,
vil alt blive ét, og ét skal blive Alt.
Mennesket, en perfekt flamme i dette kosmos,
vil flytte frem til en plads i stjernerne.
Ja, vil tilmed bevæge sig ud af denne rumtid
og ind i en anden hinsides stjernerne.

Længe har I lyttet til mig, mine børn.
Længe har I lyttet til Thoths visdom.
Nu går jeg fra jer ind i mørket.
Nu går jeg til Amentis Haller
for at dvæle dér indtil den fremtid,
da Lyset atter vil komme til mennesket.
Og dog skal I vide, at min Ånd altid vil være med jer
og lede jeres fod på Lysets sti.

Vogt de hemmeligheder, jeg efterlader hos jer,
og min ånd vil vogte jer livet igennem.
Hold altid øjnene på vejen til visdom.
Fasthold Lyset som jeres mål endnu stærkere.
Læg ikke sjælen i mørkets lænker;
lad den frit svinge sig på sin flugt mod stjernerne.

Nu forlader jeg jer for at bo i Amenti.
Vær mine børn i dette liv og i det næste.
Den tid vil komme, da også I
aldrig mere skal smage døden,
men leve fra tidsalder til tidsalder som et Lys blandt menneskene.

Vogt indgangen til Amentis Haller.
Vogt de hemmeligheder, jeg har skjult blandt jer.
Lad ikke visdommen blive kastet for barbarerne.
Hemmelig skal du holde den for dem, der søger Lys.
Nu går jeg.
Modtag min velsignelse.
Gå ad din vej og følg Lyset.

Bland du din sjæl med den Store Essens.
Lad din bevidsthed være ét med det Store Lys.
Kald på mig, når du behøver mig.
Brug mit navn tre gange på rad:
Chequetet, Arelich, Volmalites.

Thoth 13 (af 15)
Nøglen til Liv og Død


Lyt, o menneske, hør på visdommen.
Hør det ord, der vil fylde dig med liv.
Hør det ord, der vil forjage mørket.
Hør det ord, der vil forvise natten.

Mysterier og visdom har jeg bragt mine børn,
viden og kraft fra gammel tid.
Véd I ikke, at alt vil blive lagt åbent frem,
når I finder enheden af alt?

Et skal I være med mysteriernes mestre,
besejrere af død og mestre over livet.
Ja, I vil (komme til at) lære om Amentis blomst,
den opblomstring af liv, der skinner i Hallerne.
I ånden vil I nå til Amentis haller
og bringe tilbage den visdom, der lever i Lys.
Vid, at porten til kraft er hemmelig (skjult).
Vid, at porten til liv går gennem død.
Ja, gennem døden, men ikke, som I kender den;
men en død, der er liv og ild og Lys.

Ønsker du at kende den dybe, skjulte hemmelighed?
Se (efter) i dit hjerte, hvor kundskaben er bundet.
Vid, at hemmeligheden er skjult i dig,
kilden til alt liv og kilden til al død.

Lyt, o menneske, medens jeg fortæller dig hemmeligheden
og afslører for dig den gamle hemmelighed.

Dybt i Jordens hjerte ligger blomsten,
Sjælens kilde,
der binder alt i (til) dets form.
Eller vidste du, at Jorden lever i en krop,
ligesom du er i live i din egen form?
Livets blomst er som dit eget sted for Ånden
og strømmer gennem Jorden,
ligesom din strømmer gennem din form,
giver liv til Jorden og dens børn,
fornyer Ånden fra form til form.
Dette er Ånden, der former din krop,
danner og præger dens form.

Vid, o menneske, at din form er dual,
afbalanceret i polaritet, medens den blev formet.
Vid, at når din død hurtigt nærmer sig,
er det kun, fordi din balance er forrykket.
Det er kun, fordi en pol er gået tabt.

Vid, at hemmeligheden ved liv i Amenti,
er den hemmelighed at afbalancere polerne.
Alt, hvad der er til, har form og er i live
på grund af Livets Ånd i dens poler.

Ser du ikke, at i Jordens hjerte
findes balancen på alt, hvad der eksisterer
og har væsen (eksistens) på dens overflade?
Kilden til din Ånd er uddraget af Jordens hjerte,
thi i din form er du ét med Jorden.

Når du har lært at (opret)holde din egen balance,
vil du (kunne) trække på Jordens balance.
Eksistere vil du da, medens Jorden eksisterer,
og ændrer dig blot i form, når også Jorden skal ændre sig:
Ikke vil du smage døden, men være ét med denne planet,
bevare din form, indtil alt forsvinder.

Lyt, o menneske, medens jeg giver dig hemmeligheden,
så at heller ikke du skal mærke nogen forandring.
En time hver dag skal du ligge
med dit hoved mod stedet for den positive pol (nord).
En time hver dag skal dit hoved
pege mod stedet for den negative pol (syd).
Medens dit hoved peger mod nord,
skal du holde din bevidsthed fast fra bryst til hoved.

Og når dit hoved er vendt mod syd,
fastholder du din tanke fra brystet mod fødderne.
Hold dig alle dine syv chakraer ibalance,
og din balance vil genvinde sin fulde styrke.
Ja, er du gammel, vil din krop bliver mere frisk,
og din styrke vil blive som en ynglings.
Dette er den hemmelighed, som Mestrene kender
i kraft af hvilken de holder dødens fingre på afstand.
Forsøm ikke at følge den anvisning, jeg har givet;
at du ikke forsømmer det,
for når du har passeret de hundrede år,
vil det betyde dødens komme.

Hør mine ord og lyt til min røst.
Lyt til den visdom, der gives dig om døden.
Når du er ved slutningen af den opgave, der er pålagt dig,
kan du ønske at tage afsked med dette liv
og gå videre til det plan,
hvor Morgenens Sole
lever og har eksistens som Børn af Lyset.
Gå over uden smerte og gør det uden sorg,
ind i det plan, hvor der er evigt lys.

Lig først roligt med dit hoved vendt mod øst.
Fold hænderne ved Kilden for dit liv (solar plexus).
Anbring din bevidsthed i livets sæde. (Solar plexus).
Hvirvl den rundt og del den op mod nord og mod syd.

Send den ene (del) ud mod nord.
Send den anden mod syd.
Løsn så deres hold på dit væsen.
Frem vil de lade flyve din sølverne gnist,
opad og fremad mod Morgenens Sol,
smeltende sammen med Lys, ét med sin kilde.

Dér vil den flamme, indtil et ønske vil blive formet.
Så vil den vende tilbage til et sted i en form.

Vid, o menneske, at således går de store sjæle over
og forandrer sig efter behag fra liv til liv.
Således passerer altid Avataren,
villende sin død ligesom han vil sit eget liv.

Lyt, o menneske, drik af min visdom.
Lær den hemmelighed, der er Tidens Mester.
Lær, hvordan de, som du kalder Mestre,
er i stand til at huske liv i fortiden.

Stor er hemmeligheden og dog let at mestre,
og den tillader dig at mestre tiden.
Når døden nærmer dig hastigt,
frygt da ikke, men vid, at du mestrer døden.

Lad din krop slappe af, spænd ikke og gør ingen modstand.
Anbring din sjæls flamme i dit hjerte.
Lad den så hurtigt feje hen til trekantens sæde.

Hold inde et øjeblik, gå så til målet.
Dette, dit mål, er stedet mellem dine øjenbryn,
det sted, hvor livets hukommelse hersker.
Hold du din flamme her i din hjernestol,
indtil dødens fingre griber din sjæl.
Da, mens du passerer gennem overgangsstadiet,
vil dit livs minder afgjort også passere.

Så vil fortiden være som ét med nutiden.
Da vil erindringen om alt være bibeholdt.
Fri vil du være for al tilbagevenden.
Tingene fra fortiden vil leve i nutiden.

Thoth 14 (af 15)
Tillæg


Lyt, o menneske, til den dybt skjulte visdom,
der er gået tabt for verden siden Dvælernes tid,
gået tabt og glemt af mennesket i denne tidsalder.

Vid, at denne Jord kun er en portal,
vogtet af kræfter ukendt af mennesket.
Og dog vogter de Mørke Herrer den indgang,
der fører til det himmelfødte land.
Vid, at vejen til Arulu sfæren
er bevogtet af barrierer, der kun åbnes for det Lysfødte menneske.

På Jorden er jeg den, der holder nøglerne
til det hellige lands porte.
Jeg befaler, ved de kræfter, der står bag mig,
at nøglerne overlades til menneskets verden.
Før jeg tager af sted, giver jeg jer hemmelighederne for,
hvordan I kan rejse jer fra mørkets lænker,
afkaste de kødelige lænker, der har bundet jer,
og stige fra mørket ind i Lyset.

Vid, at sjælen må renses for sit mørke,
før I kan træde ind gennem Lysets portaler.
Af denne grund oprettede jeg mysterierne blandt jer,
så at hemmelighederne altid kan blive fundet.

Ja, selv om mennesket kan falde ind i mørket,
vil Lyset altid skinne som en ledetråd.
Skønt skjult i mørke, indhyllet i symboler,
vil vejen til portalen altid blive fundet.
Mennesket ude i fremtiden vil benægte mysterierne;
men den søgende vil altid finde vej.

Nu befaler jeg jer at opretholde mine hemmeligheder
og kun overlevere dem til den, I har testet,
så at det rene ikke bliver fordærvet,
så at Sandhedens kraft stadig må herske.

Hør nu afsløringen af mysterierne.
Lyt til de symboler på mysterier, som jeg giver.
Gør en religion ud af det,
for kun på denne måde vil essensen (stadig) forblive.

Af regioner findes der to
mellem dette liv og Det Store,
der gennemrejses af sjæle,
der afgår fra denne Jord;
Duat, hjemstedet for illusionens kræfter;
Sekhet Hetspet, gudernes hus;
Osiris, symbolet på vagten ved portalen,
som sender uværdige menneskesjæle tilbage.

Hinsides ligger sfæren for de himmelfødte magter,
Arulu, det land, som De Store er passeret igennem.
Dér, når mit værk blandt mennesket er blevet fuldbyrdet.
vil jeg slutte mig til De Store fra mit gamle hjem.

Syv boliger er der i De Mægtiges hus.
Tre bevogter indgangen til hvert hus mod mørket.
Femten de veje, der fører til Duat.
Tolv huse tilhører Illusionens Herrer
og vender i fire retninger, der alle er forskellige.

Fyrre og to er de store kræfter,
der (be)dømmer de døde, der søger efter portalen.
Fire er tallet på Horus’ sønner.
To er vogtere af Østen og Vesten for Isis,
den moder, der går i forbøn for sine børn,
Dronning over Månen, der genspejler Solen.
Ba er Essensen, med uendeligt liv.
Ka er den skygge, som mennesket kender som liv.
Ba kommer ikke, før Ka er inkarneret.
Disse er mysterier at bevare gennem tidsaldrene.

Nøgler de er til livet og døden.
Hør nu Mysteriernes Mysterium:
Lær om cirklen uden begyndelse og uden ende,
formen på Han, som er ÈN og i alt.
Lyt og hør efter, gå frem og anvendt det (lærte);
således vil I rejse ad den vej, jeg drager.

Mysterium i Mysterium,
og dog (står det) klart for den lysfødte,
hemmeligheden om alt, som jeg nu vil afsløre.
Jeg vil røbe en hemmelighed for den indviede,
men lad døren være (hermetisk) lukket for den profane.

Trefoldigt er mysteriet, der kommer fra Den Store.
Hør efter, og Lyset vil dæmre for dig.

I Begyndelsen dvæler tre enheder.
Andre end disse kan ikke have eksistens.
Disse (tre) udgør ligevægten, kilden til skabelse:
én Gud, én sandhed, ét punkt af frihed.

Tre opstår af balancens tre:
Alt liv, alt godt, al kraft.

Tre er antallet af Guds egenskaber i hans Lyshjem:
Uendelig kraft, uendelig visdom, uendelig kærlighed.

Tre er de kræfter, der er givet Mestrene:
At forvandle det onde, assistere det gode og anvende diskriminering.

Tre ting er det uundgåeligt for Gud at udføre:
Manifestere kraft, visdom og kærlighed.
Tre er de kræfter, der skaber alting:
Guddommelig kærlighed ”besat” af perfekt viden,
Guddommelig visdom, der kender alle mulige veje,
Guddommelig kraft ”besat” af den forenede vilje
af Guddommelig Kærlighed og Visdom.

Tre er cirklerne (tilstandene) af eksistens:
Den Lyskreds, hvor intet andet end Gud dvæler,
og kun Gud kan gå igennem den;
kredsen med kaos, hvor alle ting
i naturen opstår fra døden;
kredsen af årvågenhed,
hvor alle ting udspringer fra livet.

Alt levende befinder sig i tre stadier af eksistens:
kaos eller død, frihed i menneske-lighed og himmelsk lyksalighed.
Tre nødvendigheder kontrollerer alt,
begyndende i det Store Dyb, kredsen med kaos
og fuldstændighed i himlen.

Tre er sjælens veje:
Menneske, frihed, Lys.

Tre er tallet på hindringerne:
Mangel på stræben efter at opnå kundskab;
ingen tilknytning til Gud, men tiltrukket af det onde.
Disse tre er manifesteret i mennesket.
Tre konger af kraft er derinde (i mennesket).
Tre er mysteriernes kamre,
fundet og dog ej i menneskets legeme.

Hør nu om den, der er befriet,
fri af livets bånd og (på vej ind) i Lyset.
Han véd, at kilden til alle verdener vil blive åbnet.
Ja, selv ikke Arulus porte vil være stængt.
Så il da, o menneske, hvem ville ikke (gerne) træde ind i himlen.
Hvis du er uværdig,
vil det være bedre at falde ind i ilden.
Véd du, at de himmelske går gennem den rene flamme?
Ved hver omdrejning af himlene
bader de i Lysets fontæner.

Lyt, o menneske, til dette mysterium:
For længe siden engang i fortiden,
før I blev menneskefødte,
boede jeg i det gamle Atlantis.
Dér, i templet, drak jeg af den visdom,
der udgik som en fontæne af lys fra Dvæleren.
Givet nøglen til at stige op til
Lysets nærværelse i den store verden
stod jeg foran den Hellige,
siddende på sin trone i Ildens blomst.
Tilsløret var han af strejf af mørke,
ellers ville min sjæl være blevet rystet af stråleglansen.

Frem fra fødderne på hans trone, der var som en diamant,
bruste der fire floder af ild fra hans stol,
(de) rullede gennem kanaler af skyer til menneskeverdenen.
Fyldt var hallen med Ånder fra Himlen.
Under efter under frembød det stjernefyldte palads.

Over himlen, som en regnbue af ild og sollys,
blev ånderne dannet.
Besang de den Helliges stråleglans.
Da kom en røst fra ildens midte:
Betragt stråleglansen af den første Årsag.
Jeg så dette Lys, højt over alt mørke,
genspejlet i mit eget væsen.
Som det forholdt sig, var jeg nået til Guden over alle guder,
Åndesolen, Eneherskeren over Solens sfærer.

Der er én, tilmed den første,
der har ingen begyndelse,
der har ingen ende,
der har skabt alle ting,
der styrer alt,
der er god,
der er retfærdig,
der oplyser,
der opretholder.

Da strømmede fra tronen en kraftig udstråling,
der omgav og løftede min sjæl ved sin kraft.
Hurtigt bevægede jeg mig gennem Himmelrummene,
vist blev jeg mysteriernes mysterium,
vist det hemmelige hjerte af Kosmos.

Båret blev jeg til landet Arulu,
stod foran herrerne i deres huse.

Da åbnede de døren, så at jeg kunne
få et glimt af det oprindelige kaos.
Gyste da min sjæl ved synet af rædsel,
da veg min sjæl tilbage fra oceanet af mørke.

Dernæst så jeg behovet for barriererne,
opdagede behovet for Arulu herrerne.
Kun de med deres uendelige balance
kunne stå i vejen for det indvældende kaos.
Kun de kunne vogte Guds skaberværk.

Dernæst gik jeg rundt om kredsen med de otte.
Så alle de sjæle, der havde besejret mørket.
Så den lyspragt, hvori de dvælede.

Da længtes jeg efter at indtage min plads i kredsen,
men længtes også efter den vej, jeg havde valgt,
da jeg stod i Amentis Haller
og valgte det arbejde, jeg ville udføre.

Gik jeg da fra Arulus haller
ned til det jordiske rum, hvor mit legeme lå.
Rejste jeg mig op fra jorden, hvorpå jeg hvilede
og stod foran Dvæleren.
Bønfaldt om (lov til) at give afkald på min store ret,
indtil mit arbejde på Jorden var fuldført,
indtil mørkets tidsalder var forbi.

Lyt, o menneske, til de ord, jeg vil give dig.
I dem vil du finde livets essens.
Før jeg vender tilbage til Amentis haller,
vil du blive belært om hemmelighedernes hemmeligheder,
om hvordan også du kan opstige til Lyset.

Bevar dem og bevogt dem,
skjul dem i symboler,
så at den profane vil le og trække sig tilbage.
Form mysterierne i ethvert land.
Gør vejen vanskelig at betræde for den søgende.
Således vil de svage og de usikre blive forkastet.
Således vil hemmelighederne blive skjult og vogtet,
tilbageholdt indtil den tid, da hjulet vil blive drejet.

Gennem de mørke tidsaldre, ventende og iagttagende,
vil min Ånd forblive i det dybt skjulte land.
Når nogen har udstået alle prøvelser af det ydre (i den ydre verden),
hidkald mig da ved den nøgle, som du har.
Da vil jeg, initiativtageren, svare
(og) komme fra gudernes haller i Amenti.
Da vil jeg modtage den indviede og give ham kraftens ord.

Lyt og husk disse advarselsord:
Bring mig ikke nogen, der mangler visdom,
er uren i hjertet eller svag i sin stræben.
Ellers vil jeg fratage dig kraften
til at hidkalde mig fra det sted, hvor jeg sover.

Gå nu videre og tilkald dine brødre,
så at jeg kan bibringe dig visdommen
til at oplyse din sti, når jeg ikke mere er til stede.
Kom til mit kammer nedenunder mit tempel.
Indtag ikke føde, før tre dage er gået.
Dér vil jeg give dig essensen af visdom,
så at du kan skinne med kraft blandt menneskene.
Dér vil jeg give dig hemmelighederne,
så at også du kan stige op
til himlene, i sandhed et Gud-menneske,
som du er i det væsentlige.
Gå nu og forlad mig, medens jeg tilkalder
dem, som du véd (noget) om,
men endnu ikke kender.

Thoth 15
Hemmelighedernes hemmelighed


Nu forsamles vi, mine børn,
og venter på at høre hemmelighedernes hemmelighed,
der vil give jer kraft til at udfolde Gud-mennesket
og vejen til Evigt Liv.
Med jævne ord vil jeg tale om de utilslørede mysterier.
Ingen dunkle udtalelser vil jeg give jer.
Åbn jeres øren nu, mine børn.
Hør og adlyd de ord, som jeg giver (jer).

Først vil jeg tale om mørkets lænker,
der binder jer til Jordens sfære.

Mørke og Lys er af samme natur,
kun tilsyneladende forskellige,
thi begge opsteg af kilden til alt.
Mørke er uorden.
Lys er orden.
Mørke forvandlet er lys af Lyset.
Dette, mine børn, er jeres formål med at være til –
at forvandle mørke til lys.

Hør nu om naturens mysterium,
livets relationer til den Jord, hvor det dvæler.
Vid, at I er trefoldige af natur,
det fysiske, det astrale og det mentale i ét.

Tre er kvaliteterne af disse naturer,
ni i alt, som foroven således også forneden.

I det fysiske er (der) disse kanaler –
blodet, der bevæger sig i spiralformet kredsløb
og reagerer på hjertet, så det kan fortsætte sine slag.
Magnetisme, der bevæger sig gennem nervebanerne
og fører energier til samtlige celler og cellevæv.
Akasa, der flyder gennem kanaler,
der er subtile og dog fysiske, og som kompletterer kanalerne.

Hver af de tre er afstemt med hinanden,
hver af dem påvirker livet i legemet,
og de former opbygningen af skelettet,
gennem hvilket den subtile æter flyder.
I deres mesterskab ligger hemmeligheden om liv i legemet.
Frigivet vil de (først) blive af den indviedes vilje,
når hans formål med livet er tilendebragt.

Trefoldig er det astrales natur,
mellemmand mellem det foroven og det forneden,
ikke af det fysiske, ikke af det spirituelle,
men i stand til at bevæge sig foroven og forneden.

Trefoldig er sindets natur, bærer af Den Stores vilje.
Formidler af årsag og virkning i dit liv.
Således er dannet det trefoldige væsen,
styret fra oven af de fires kraft.

Ovenover og hinsides menneskets trefoldige natur
ligger det Spirituelle Jegs rige.

Fire kvaliteter har det,
der skinner på hver sit plan af eksistens,
men tretten i én –
det mystiske tal.

Baseret på menneskets kvaliteter er Brødrene,
hver af dem skal styre udfoldelsen af væren (eksistens),
hver af dem skal være (en) kanal for den Store Ene.

På Jorden er mennesket i lænker,
bundet af rum og tid til det jordiske plan.
Kredsende om hver planet er der en bølge af vibration,
der binder mennesket til planet for dets udfoldelse.
Og dog er nøglen til befrielse inde i mennesket,
inde i mennesket kan friheden findes.

Når I har frigjort egoet fra legemet,
stig da til de yderste grænser for jeres jordiske plan,
sig så ordet Dor-E-Lil-La.

Da vil dit Lys blive løftet en tid,
fri kan du passere rummets barrierer.
I en halv soltid (seks timer)kan du frit
passere grænserne for det jordiske plan,
se og kende dem, der er hinsides dig.

Ja, til de højeste verdener kan du gå.
Se dine egne højest mulige udfoldelser,
kende alle Sjælens jordiske fremtider.

Bundet er du i dit legeme,
men med kraften kan du blive fri.
Dette er den hemmelighed,
hvorved lænker
vil blive erstattet med frihed for dig.

Lad dit sind være i ro.
Lad dit legeme være i hvile,
kun bevidst om frihed fra kødet.
Koncentrer dit væsen om målet for din længsel.
Tænk atter og atter på, at du gerne vil være fri.
Tænk på dette ord: La-Um-I-L-Ganoover,
og lad det lyde i dit sind.
Driv med lyden til målet for din længsel.
Fri dig af kødets bånd gennem din vilje.

Hør nu, mens jeg giver jer den største af alle hemmeligheder –
hvordan I kan træde ind i Amentis Haller,
træde ind til stedet for de udødelige, som jeg gjorde det,
og stå foran Herrerne på deres sted.

Læg dig til hvile i din krop.
Berolig dit sind, så at ingen tanke forstyrrer dig.
Ren må du være i sind og hensigt,
ellers vil du kun fejle.
Visualiser Amenti, som jeg har fortalt det i mine tavler.
Længes du må af dit fulde hjerte efter at være der,
Stå foran Herrerne i dit sinds øje (i dine tanker)

Udtal de kraftens ord, jeg giver dig (men kun mentalt);
Mekut-El-Shab-El Hale-Sur-Ben-El-Zabrut Zin-Efrim-Quar-El.
Afslap dit sind og dit legeme.
Vær da forvisset om, at din sjæl vil blive hidkaldt.

Nu giver jeg (dig) nøglen til Shamballa,
til det sted, hvor mine Brødre lever i mørket:
Mørke, men fyldt med Solens Lys,
Jordens mørke, men Åndens Lys
vil lede dig, når min dag er forbi.

Forlad nu dit legeme, som jeg har lært dig.
Gå til barriererne for det dybe, skjulte sted.
Stå foran portene og deres vogtere.
Kommandér over din indgang med disse ord:

Jeg er Lyset. Intet mørke er i mig.
Fri er jeg af nattens lænker.
Åbn de Tolv og den Enes vej,
så at jeg kan passere til visdommens rige.

Når de nægter dig det, som de afgjort vil,
befal dem da at åbne med disse ord:
Jeg er Lyset. For mig er der ingen hindringer.
Åbn, befaler jeg, i kraft af Hemmelighedernes hemmelighed
Edom-El-Ahim-Sabbert-Zur Adom.

Hvis dine ord da har været af den højeste sandhed,
vil barriererne åbne sig for dig og falde.

Nu forlader jeg jer, mine børn.
Ned, og dog op, til Hallerne vil jeg gå.
Vind jer vejen til mig, mine børn.
I vil da i sandhed blive mine brødre.

Således slutter jeg mine skrifter.
Lad nøglerne være til dem, der kommer efter.
Men kun til dem, der søger min visdom,
thi kun for dem er jeg Nøglen og Vejen.

Oversættelse: Stig Boye Petersen
Tlf. 75 55 63 88